Kendte10. oktober 2021

Musiksalget går amok efter R. Kellys sexskandale

Skandalestjernen blev i sidste måned kendt skyldig for seksuelle overgreb og menneskehandel. Men det har absolut ikke stoppet R. Kelly fra at sælge musik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rkelly.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke, fordi man nu skal argumentere for, at det kan betale sig at gøre noget ulovligt. Men for R. Kelly ser det på en eller anden måde alligevel sådan ud.

Den 54-årige sanger har nemlig kunnet konstatere en imponerende stigning i sit musiksalg, siden han den 27. september blev kendt skyldig i blandt andet seksuelle overgreb og menneskehandel.

"I Believe I Can Fly"-sangerens musiksalg er steget med intet mindre end 517 %, siden dommen faldt.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/r_kelly.jpg
 (Foto: MEGA)

R. Kelly er blevet kendt skyldig i racketeering. På dansk kan det oversættes til en god, gammeldags "gangstervirksomhed". (Foto: MEGA)

Det skriver det amerikanske musikmagasin Rolling Stone.

Det stigende musiksalg betyder dog ikke, at R. Kelly pludselig kan kalde sig en velhavende mand.

Formuen står nemlig i et solidt minus på flere millioner dollars, så musikpengene lander utvivlsomt et tørt sted.

YouTube havde ellers lagt ud med at fjerne dele af sangerens musik fra deres onlinekatalog, og dommen mod R. Kelly fik da også flere til at spekulere i, at det nu ville være helt slut med at sælge musik. Det modsatte har dog vist sig at være tilfældet.

For det er ikke kun salget af albums, der er steget. Også streamingtallene ser bedre ud for R. Kelly. I ugen efter dommen steg hans streaming- og videotal med 23 %.

R. Kelly kan ifølge flere amerikanske medier se frem til en særdeles lang fængselsstraf. Faktisk så lang, at han risikerer at sidde i fængsel resten af sit liv.

Sponsoreret indhold