Kendte11. oktober 2021

Morten Kjeldgaard i "Til middag hos...": Mor ville kurere homoseksualitet

Familien tog ikke ligefrem godt imod nyheden, da Morten Kjeldgaard sprang ud som homoseksuel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 36-årige nordjyde og ”Vild med dans”-stjerne chokerede særligt sin mor, da han som 20-årig sprang ud som homoseksuel.

Faktisk brød moren helt sammen. Og efterfølgende modtog den professionelle danser en ganske særlig mail.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten_kjeldgaard1_-_til_middag_hos.jpg
 (Foto: TV3)

Foto: TV3

Det fortæller han i TV3-hittet ”Til middag hos…”:

- Så en dag får jeg en mail fra min mor, hvor hun foreslår en forening, som via Bibelen kan kurere homoseksualitet, forklarer Kjeldgaard til gæsterne politiker Rosa Lund, skuespiller Laura Drasbæk og MMA-kæmper Nicolas Dalby.

- Det var jo bare sådan ”smæk” lige i face, da jeg får den der mail. Og det lyder helt sindssygt, når jeg sidder og siger det nu. Men det viser bare, tror jeg, hvor desperat hun har været på, at hun bare gerne ville hjælpe mig, lyder det fra Morten, der desuden uddyber, at moren i første omgang proklamerede, at hun følte skyld over sin søns homoseksualitet, og at hun umiddelbart tænkte, at det havde noget med hans opdragelse at gøre.

Artiklen fortsætter under videoen …

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

I første omgang turde Morten Kjeldgaard ikke at fortælle faren om sin seksualitet. Men efter tre år tog han atter mod til sig og forsøgte igen at nævne det overfor sin mor – og således også sin far:

- De tog det ikke særlig pænt, hvilket jeg i dag forstår var, fordi de ikke forstod, hvad det præcis betød, har ”Vild med dans”-stjernen tidligere sagt til SE og HØR.

Faren inviterer dog efterfølgende Morten og hans daværende kæreste med en tur i sommerhus. Og dét gjorde en kæmpeforskel:

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det var, han ikke havde inviteret os i sommerhus, hvordan jeg egentlig havde haft det – i forhold til, hvordan jeg føler mig totalt anerkendt i dag, fortæller han i "Til middag hos..."

Morten Kjeldgaard danner i dag par med ejendomsmægler og ”Den store bagedyst”-aktuelle Frederik Haun, 28.

De to mødte hinanden i 2018 og bor sammen i en lejlighed på Frederiksberg.

Du kan se "Til middag hos..." på Viaplay og på TV3 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Sponsoreret indhold