Mors Facebook-billede skaber VILD debat

Kan man godt amme sin søn, selvom han er fyldt tre-et-halvt-år? Foto: Jade Beall/Facebook

Kan man godt amme sin søn, selvom han er fyldt tre-et-halvt-år? Foto: Jade Beall/Facebook

Jade Beall

Hvor længe må man fortsætte med at amme sit barn?

Dét spørgsmål bliver nu flittigt debatteret, efter at en amerikansk mor lagde et ammebillede på sin Facebook-profil.

På billedet ammer Jade Beall sin tre-et-halvt- år gamle søn Sequoia, og det har fået mange til at rase mod moderen og sige, at ”hun har brug for akut psykologhjælp”, for ”man ammer simpelthen ikke så gammelt et barn”, lyder kritikken blandt andet.

- Jeg forstår ikke fordelene ved at amme et barn i den alder. Er det mere for moderens skyld end for barnets?, spørger én blandt andet som kommentar til det pågældende billede, mens en anden konstaterer, at hun ”ruller med øjnene” og kalder amningen for en ”følelsesmæssigt afstumpet opførsel”:

- Jeg vil også tilføje, at amning efter den medicinsk anbefalede grænse er egoistisk og handler mere om moderen end om barnet. Det betyder, at moderen har brug for psykologhjælp og har et problem med at give slip. Få hjælp, og lad være med at samle alle andre mødre med et lignende mentalt problem for at støtte op om lidelsen, skriver en anden.

Det er dette billede, der har fået debatten igang. Du kan deltage i debatten på SE og HØRs Facebook-side. Se linket nederst i denne artikel. Foto: Privat/Jade Beall

Jade Beall, der foruden at være mor også er fotograf, fortæller til Yahoo, at hun godt er klar over, at hendes amning vil skabe foragt hos mange.

Derfor har hun altid opholdt sig hjemme, når hendes søn fik en tår ved hendes bryst.

- Men så tænkte jeg, hvorfor føler jeg mig utilpas over noget, der er så naturligt og normalt, siger Jade Bealls til Yahoo.

Så tidligere på måneden lagde moderen et billede på sin Facebook-profil, hvor hun stolt holder sin søn i armene, mens han bliver ammet. Og dét er dét billede, der nu har fået debatten i gang. Flere kalder det ”smukt” og ”inspirerende”. Men flere er altså i den helt anden boldgade, og de kalder Jades amning for både ”overflødig”, ”egoistisk” og ”problematisk”.

Hvad mener du? Deltag i debatten herunder.

 

 

 

 

 

 

 

 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close