Kendte4. september 2025

Moren bekræfter: Influencer og musiker Rolling Ray er død

”Den mest kendte dreng i kørestol”, som Rolling Ray kaldte sig selv, er død i en alder af 28 år
Influenceren Rolling Ray er død i en alder af 28 år. Det bekræfter hans mor til TMZ.
Influenceren Rolling Ray er død i en alder af 28 år. Det bekræfter hans mor til TMZ.
 Foto: X

LÆS OGSÅ: Kæmpechok: Legende ramt af kræft

Han kaldte sig den mest kendte dreng i kørestol, og med omkring 450.000 følgere på Instagram var Rolling Ray, hvis borgerlige navn var Juan ”Raymond” Harper, ikke helt gal på den.

Men nu er det slut med at lave god content og musik.

For influenceren og musikeren er gået bort i en alder af blot 28 år.

Det bekræfter Rolling Rays mor til TMZ.

Zeus Network, hvor influenceren medvirkede på flere shows har også bekræftet nyheden.

De skriver, at han døde onsdag.

- Gået bort alt for tidligt. Hvil i fred.

Hverken TMZ eller Zeus Network skriver noget om dødsårsagen, men i august 2024 delte Rolling Ray et opslag fra hospitalet.

Her var han blevet indlagt med lungebetændelse og en slem blodforgiftning.

På de sociale medier er det siden nyheden væltet ind med beskeder og hyldester til influenceren.

Blandt andet fra Cardi B.

- Rolling Ray var en ballademager haha. Men han ændrede sig så meget og blev positiv. Jeg ved, at den sjæl nåede til himlen. Du vil virkelig blive savnet. BIG PURRRR!!!

Sponsoreret indhold