Kæmpechok: Björn Borg ramt af kræft

LÆS OGSÅ: Björn Borg og hustruen i sorg: Har mistet en smuk sjæl
Det svenske tennisikon Björn Borg er blevet diagnosticeret med kræft.
Det afslører han i sin nye bog "Hjerteslag", der er skrevet sammen med hustruen Patricia.
Det skriver svenske Expressen.
Bogen udkommer den 18 september, og der er ikke afsløret meget om sygdommen endnu.
En person tæt på forlaget fortæller dog ifølge mediet, at der er tale om prostatakræft.
Forlaget, der står bag bogen, Nordstedts, lover dog, at der bliver afsløret langt flere detaljer i bogen.
Desuden også hidtil ufortalte historier fra den svenske tennislegendes liv og karriere.
Det er ikke eneste triste historie, der kommer ud af Borg-familien i denne uge.

Onsdag fortalte Björn Borg og hustruen Patricia i et Instagram-opslag, at hendes far var gået bort.
- Du vil blive savnet, men som dine sidste ord til mig "alt skal nok gå". Det skal det her nok også, lød det blandt andet.