Molly Egelind strikker løs: Pjattet med pinde

Strømper, trøjer og børnetøj.

Der er ingen grænser for, hvad 33-årige Molly Egelind strikker – og produktionen er konstant.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg elsker at strikke og at bruge min kreativitet på en anden måde end skuespil, siger Molly Egelind, 33, som også udvikler sine egne strikkeopskrifter. (Foto: Paw Nielsen/Mayflower)

– Jeg har altid strikketøjet med, hvis jeg lige har fem minutter, hvor jeg ikke skal noget, så strikker jeg, lyder det fra “Sygeplejeskolen”-stjernen.

Det begyndte for seks år siden, da hun blev mor til datteren Ellinor.

– Der var så mange flotte ting til børn, og jeg vidste ikke, hvem jeg kunne få til at strikke det, da min mormor var gået bort.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Molly har indgået et samarbejde med strikkefirmaet Mayflower, hvor hun udvikler strikkeopskrifter. (Foto: Paw Nielsen/Mayflower)

Så kastede jeg mig ud i det, og det gik meget godt, siger den sympatiske skuespiller, der bor på Amager med sin mand og datter.

Og siden har det taget fart.

Efter den svære begyndelse med pinde og garn lærte Molly hurtigt at kreere flotte trøjer til sig selv og datteren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Siden jeg begyndte at strikke til min datter, har det taget fart. Nu laver jeg mine egne opskrifter og strikker derudad, smiler Egelind. (Foto: Søren Jul Lamberth)

I dag laver hun faktisk sine egne strikkeopskrifter i samarbejde med strikkefirmaet Mayflower.

– Jeg samarbejder med deres tekniske afdeling. Jeg kommer med det kreative og idéen, og så hjælper de med at lave det tekniske og lave det om til de rigtige størrelser, smiler Molly Egelind, som netop nu atter kan nydes i rollen som sygeplejeeleven Anna i TV 2 Charlies hitserie.

Maven bestemmer

I denne sæson står Anna over for et svært valg, da hun er forelsket i to mænd.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Som “Sygeplejeskolens” Anna står Molly Egelind over for et svært valg, da hun skal vælge mellem to mænd – sygeplejekollegaen Erik og jazzmusikeren Ole. (Foto: TV 2: Mike Kollöffel)

Og det med svære valg kan Molly selv relatere til.

– Når jeg skal tage et valg, prøver jeg at komme det i forkøbet ved at regne det ud, for det bilder jeg mig ind, at man kan.

Men det kan man ikke. Det vigtigste er at turde stole på sin mavefornemmelse og ikke det, som ens hjerne kan regne sig frem til, er det mest logiske at gøre, reflekterer Molly.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Privat er der kun én mand i Mollys liv.
I 2016 blev hun gift med Benjamin Hasselflug, 33, som hun har datteren Ellinor på seks år med. (Foto: Dan Mariegaard)

Noget, hun selv arbejder på at blive bedre til.

– Det er svært, for jeg er et kontrolmenneske, der godt kan lide faste rammer og at vide, hvad jeg går ind til, erkender Egelind.

Tryg på Charlie

Sammen med resten af holdet er hun netop blevet færdig med fjerde sæson af “Sygeplejeskolen”, men hun håber på meget mere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Når Molly Egelind sætter sig i sminkestolen for at blive forvandlet til “Sygeplejeskolens” Anna, finder hun ofte strikketøjet frem. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Det er virkelig et privilegium, at vi får lov til at vende tilbage til det samme arbejde.

Alle ved, hvor hammer udfordrende det er at skifte kolleger og arbejdsplads – og det gør man ofte som skuespiller.

Så det giver en tryghed at vende tilbage til “Sygeplejeskolen”, og det er en styrke for serien, vurderer Molly Egelind.

Og der venter med garanti nye projekter ude i fremtiden – både med skuespil og strikketøj.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close