Kendte2. august 2020

Søs Egelind: Bedstemor med slaw i

Den "Rita"-aktuelle skuespiller bruger de lune solskinsdage på sin bondegård sammen med barnebarnet Ellinor på fem år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/soes.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Frisk luft og landlig idyl er der masser af på bondegården i Hillerød, hvor stjernekomikeren Søs Egelind bor i et bofællesskab.

De seneste måneder, hvor Danmark har været lukket ned, har Søs fået malet sokler og ordnet have – og når barnebarnet Ellinor på fem kommer på sommerferie på gården, er der liv, leg og glade dage.

– Vi har slået telt op og tændt bål, vi har ristet skumfiduser og bagt snobrød. Ellinor får lov til at løbe rundt på gården og lege, og hun har fået en hel væg ude i laden, som hun må male på, fortæller Søs Egelind, 61, til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soes_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Søs Egelind elsker rollen som mormor for Ellinor på fem år.
Her er de to sammen med Søs' svigersøn, Benjamin Hasselflug-Egelind, 32, da de tre var til "Vild med dans" for at heppe på Molly. (Foto: Thomas Laursen)

På gården er der alt, hvad en lille pige kunne ønske sig i en sommerferie; heste og hunde og snart også høns, der skal bo i det hønsehus, som Søs og de andre i bofællesskabet er ved at bygge.

5-årige Ellinor bor sammen med sine forældre, skuespillerne Molly og Benjamin Hasselflug-Egelind, på Amager, og senere på sommeren kommer hele familien på ferie på gården.

Her har Molly, Benjamin og Ellinor også tidligere boet sammen med Søs.

Hun har flået mit hjerte ud

Til august er det seks år siden, Søs blev mormor. Og den rolle har vist sig at være en stor lykke for skuespilleren.

– Det er sgu på højde med at være mor. Da jeg selv var yngre, og den ældre generation sagde: "Det er jo livets dessert. Bare vent", så tænkte jeg: "Den er sgu god med dig".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soes_1.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Søs' datter Molly Hasselflug-Egelind er skuespiller ligesom sin mor.
I øjeblikket optager hun tredje sæson af Charlie-hittet "Sygeplejeskolen".
Molly nåede finalen i "Vild med dans" i 2018. (Foto: Hanne Juul)

– Men det er rigtigt. Det med, at ens eget barn får et barn, det er så langt ude, det er så stort. At se sine egne børn træde i karakter som forældre, det er en gave.

Derudover har Ellinor, den lille pølse, bare flået mit hjerte ud. Det er én af de mest fantastiske ting ved at være i min alder, siger den 61-årige komiker og skuespiller.

Gerd – med d

For tiden kan man se Søs Egelind i TV 2's hitserie "Rita", hvor hun spiller Gerd med d, den grænseløse og selvstændige kvinde, som en dag dukker op i Ritas liv og viser sig at være skørt og skønt selskab. Alle scener spillede Søs sammen med hele Danmarks "Rita" – Mille Dinesen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soes_4.jpg
 (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

– Vi havde en god ping-pong med hinanden, fortæller Søs om samspillet med Mille Dinesen i "Rita". (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

– Det var så dejligt at spille sammen med Mille. Hun er lige så dejlig i virkeligheden, som hun er på skærmen.

Det var i det hele taget en udsøgt fornøjelse at få lov til at være med i "Rita". Hele holdet bag serien var simpelt hen så veloplagt og fyldt med nysgerrighed, fortæller Søs.

Nyder sin frihed

Gerd er en enspænder, men da Rita spørger hende, om hun ikke savner en livspartner, giver hun alligevel udtryk for, at det gør hun.

Men sådan har Søs Egelind det ikke i sit liv. Hun er omgivet af gode venner på gården og elsker sin frihed.

– Jeg har været en gift kvinde i rigtig mange år. Jeg tænker ikke "bare jeg kunne blive det igen". Der er noget fantastisk ved at have frihed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soes_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Planer med Kirsten
Måske går der ikke længe, før vi får nyt at se fra hele Danmarks komiker-makkerpar Søs og Kirsten.
– Kirsten (Lehfeldt, red.), 67, og jeg er naboer, og under corona har vi set hinanden rigtig meget.
Vi har drukket mange kopper kaffe og grinet meget, og vi har da også brugt tiden på at snakke om nye projekter, vi kunne lave sammen, fortæller Egelind. (Foto: Mikael Rieck)

Man skal aldrig sige aldrig, men det er ikke noget, jeg går rundt og tænker over i det daglige, fortæller Søs, der tidligere dannede par med filmfotografen Björn Blixt, som hun har de voksne døtre, Molly og Carla, sammen med.

Ud over at være skuespiller og komiker holder Søs Egelind også nogle populære foredrag, både et om humor, et om arbejdsglæde samt et foredrag, der handler om, hvordan hun kom igennem et cancerforløb hele to gange.

– Min kalender var fuld af foredrag, men så kom corona. Heldigvis kan jeg komme ud og møde folk igen til mine foredrag fra september, fortæller hun.

Sponsoreret indhold