Kendte6. august 2019

Misbrugt efter nøgenscene: Jeg blev så tosset

Lise-Lotte Norups bare bryster havnede pludselig i Ugens Rapport, efter hun havde smidt tøjet på det store lærred.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lise-lotte_norup_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Lise-Lotte Norup måtte overskride sine egne grænser, da hun i starten af 70'erne, hvor pornoen blev frigivet, gik til filmen.

Den dengang unge, generte pige fik tilbudt roller i film, hvor hun skulle optræde, som Gud har skabt hende.

Selv om hun havde det svært med nøgenscenerne, følte hun sig nødsaget til at smide tøjet, for der stod hundredvis af villige piger klar til at overtage rollen.

Det fortæller den 68-årige skuespiller til B.T.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lise-lotte_norup_12.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Norups bare bryster var pludselig overalt, da Ugens Rapport bragte en billedserie med fotos fra filmen "Rapportpigen" fra 1974. (Foto: Ritzau Scanpix)

Norups nøgne krop prydede filmplakaterne under reklamefremstødet for de frække film "Det er nat med fru Knudsen" og "Rapportpigen".

– Min erfaring fra "Det er nat med fru Knudsen" var, at de bragte et billede af mig uden tøj på, hver gang der skulle reklameres for filmen, fortæller hun til avisen.

Kontraktbrud

Skuespilleren fik derfor en advokat til at udarbejde en kontrakt, der forbød brugen af de topløse billeder i andre sammenhænge. Uden effekt.

– De brugte selvfølgelig billederne alligevel. Jeg blev slet ikke spurgt. De var fuldstændig ligeglade, og jeg blev simpelthen så tosset. Jeg var pludselig med i Rapport-bladene, så alle mine venner kunne se mig med kæmpestore bryster lige i øjenhøjde, når det lå fremme i kioskerne, siger Lise-Lotte, som følte, at hun mistede selvbestemmelsen over sin egen krop og derefter mistede sin lyst til at være skuespiller.

Siden skiftede hun af samme grund det store lærred ud med de skrå brædder.

Sponsoreret indhold