Kendte 15. januar 2015

Min kone tog sit eget liv: Sådan var hendes sidste dag

Brittany Maynards mand åbner op og fortæller
Af af

Nu har hun fået fred: Brittany Maynard er død



Knap tre måneder efter at hans kone, Brittany Maynard, tog sit eget liv på grund af en dødelig kræftsygdom, åbner Dan Diaz nu op og fortæller om konens sidste dag på jorden.

Det sker i et stort interview med det amerikanske magasin People.

- Vi stod op ret tidligt, og hun følte sig lidt ved siden af sig selv, fortæller 43-årige Dan Diaz til magasinet People.

Årsagen var et krampeanfald.

Dem havde hun haft løbende, siden hun fik diagnosen 'dødelig og aggressiv hjernekræft'. Men anfaldene var taget til - og de var så småt begyndt at forkrøble den engang så energiske 29-årige.

LÆS OGSÅ: Brittany Maynard ville tage sit eget liv: Nu har hun fået fred



Brittany Maynard postede flere videoer, hvor hun fortalte om sin beslutning om at tage sit eget liv. Du kan se flere billeder af hende nederst i dette galleri (Foto: YouTube)


Og nu var krampeanfaldene begyndt at påvirke hendes tale.

- Efter et krampeanfald havde hun svært ved at snakke. Og når hun gjorde, var det bare noget 'pladder'. Så da vi stod op den dag, var der også noget af dét. Så jeg sagde til hende: Lad os sove lidt længere, siger Dan Diaz til People.

Da var klokken omkring 7 om morgenen den 1. november 2014. Dagen, der ville blive Brittany Maynards sidste.

LÆS OGSÅ: 29-årige Brittany Maynard: Jeg skal dø 1. november

Flyttede til Oregon for at dø
Brittany Maynard og Dan Diaz havde netop sagt ja til hinanden ved et romantisk bryllup, da hun første gang følte, at noget var galt. Hun fik oftere og oftere hovedpine, og smerterne blev til sidst så uudholdelige, at hun søgte læge.

I begyndelsen af 2014 gav lægerne hende så den chokerende besked, at hun led af en aggressiv form for kræft i hjernen. I april fortalte lægerne, at den ikke kunne bekæmpes, og at hun kun havde omkring seks måneder tilbage at leve i.




Brittany Maynard og Dan Diaz til deres bryllup. Du kan se flere billeder nederst i denne artikel (Foto: YouTube)


Herefter flyttede hun sammen med sin familie fra Californien til Oregon for at benytte sig af dø-med-værdighed-lovgivningen, som giver dødeligt syge mulighed for at slutte deres eget liv.

Brittany Maynard havde flere gange ytret, at hun 1. november ville tage en dødelig dosis piller - omgivet af sin familie.

Og sådan blev det.

LÆS OGSÅ: Dødssyge Brittany: Jeg håber, min mand finder en ny kone

Efter at have sovet et par timer mere spiste Dan og Brittany morgenmad, og bagefter vandrede de det meste af formiddagen - sammen med seks andre nære familiemedlemmer og deres to hunde Charley og Bella.

- Vi gik en vej, hun var glad for, og det var en god formiddag, siger Dan Diaz.

Senere om eftermiddagen 'vidste hun, at nu var det tid', som Dan Diaz i dag udtrykker det. Selv da den dødelige dosis piller blev serveret for hende, var hun i stand til at grine og pjatte med sin familie.

- Hun grinede og snakkede med os i fem minutter, indtil hun faldt i søvn. Efter 30 minutter var hun sovet ind. Hun var omgivet af dem, der elskede hende, og hun sov stille og fredfyldt ind, siger Dan Diaz.

Du kan se flere billeder af Brittany Maynard her:

Sponsoreret indhold