Kendte30. oktober 2019

Miley Cyrus og Liam Hemsworth blev skilt: Nu er de naboer

Det kom som et chok, da Miley Cyrus og Liam Hemsworth blev skilt tilbage i august. Nu er de to tidligere ægtefolk blevet naboer
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/feb_19.jpg
 (Foto: MEGA)

Forestil dig, at du hver morgen støder ind i din eks. Sådan er virkeligheden for Miley Cyrus og Liam Hemsworth.

Det smukke par blev til de flestes overraskelse skilt i august, efter under et års ægteskab.

I månederne efter blev der siden skudt med skarpt fra især Miley, som flashede den ene nye flamme efter den anden.

Først var det hitmagerens tidligere veninde, Kaitlynn Carter, som hun flettede fingre med.

Og nu er det så det 22-årige australske boytoy Cody Simpson, Miley har kastet sin kærlighed på.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega526320_001.jpg
 Foto: MEGA

Miley og Cody er efter kort tid som par allerede flyttet sammen (Foto: MEGA)

Liam Hemsworth har dog heller ikke ligget på den lade side. Den dygtige skuespiller har nemlig selv flettet fingre med "Dynasty"-skuespiller Maddison Brown.

Men nu kan de to tidligere ægtefolk på daglig basis holde øje med, hvem den anden kysser på.

Det britiske medie Mirror skriver nemlig, at Miley og Liam nu er blevet naboer i det mondæne Malibu i Los Angeles.

Her er Liam i gang med at totalrenovere det hus, han boede i sammen med Miley. Den ranch brændte næsten ned til grunden, da L.A. sidste år var hærget af voldsomme naturbrande.

Blot et stenkast derfra bor Miley nu med sin unge fyr Cody Simpson. De begge kan inden for den nærmeste fremtid hilse på Liam på daglig basis.

I videoen kan du se Miley og Liams nedbrændte hus:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold