Mikkel lejer sit hjem ud: Hotel Hansen

Hele Danmarks håndboldstar Mikkel Hansen, 33, er ikke meget for at få lådne væsener ind i sit hjem, så husdyr er ikke velkomne i Østerbro-lejligheden, som nu lejes ud.

Hele Danmarks håndboldstar Mikkel Hansen, 33, er ikke meget for at få lådne væsener ind i sit hjem, så husdyr er ikke velkomne i Østerbro-lejligheden, som nu lejes ud.

(Foto: Jesper Sunesen)

Det er nu muligt at leje håndboldstjernen Mikkel Hansens lejlighed på Østerbro i København.

Landsholdsspilleren, som fylder 33 år i oktober, vil have 30.000 kroner om måneden for at stille sin 185 kvadratmeter store herskabslejlighed til rådighed for fremmede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mikkel Hansen og kæresten Stephanie Gundelach bor til daglig i Paris med deres halvandet år gamle søn Eddie Max. (Foto: Dan Mariegaard)

Lejligheden er nymalet og istandsat og rummer tre stuer en suite, to soveværelser, et stort badeværelse og altan.

Stilen er klassisk med stuk, høje paneler, sildebensparket og højt til loftet.

Kostbare krav

Lejemålet er dog ikke for alle.

Mikkel Hansen, som bor i Paris og spiller for Paris Saint-Germain, er på udkig efter udlændinge, en ambassade eller en virksomhed, der har brug for at leje i maksimalt 20 måneder og har råd til at betale et indskud på 90.000 kroner.

Og så må lejeren ikke medbringe husdyr.

For Mikkel Hansen, som sidste år fik sønnen Eddie Max med kæresten Stephanie Gundelach, vil lidt ekstra penge på kontoen formentlig føles velkomment.

Formuen forduftet

I 2019 havde Mikkels anpartsselskab Sjaske et gigantisk underskud på næsten 1,7 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stjernelejligheden ligger på 3. sal i denne ejendom. (Foto: Google Maps)

Underskuddet betyder, at formuen i selskabet er næsten væk; den er nu på under 13.000 kroner.

3.-sals-lejligheden, som målfarlige Mikkel søger en lejer til, købte han i 2011.

Dengang betalte han 5,8 millioner for den.

Sidste år lånte kreditforeningen verdens bedste håndboldspiller 6.121.000 kroner mod at få pant i lejligheden.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close