Annonce
Kendte1 time siden

Mikkel Beha retter skuden op - hæver millionudbytte

Mikkel Beha Erichsen fjerner underskuddet og tredobler indtjeningen i Havana Production
Der er meget at glæde sig over i familien, som Mikkel Beha Erichsen her er sammen med en del af.
Der er meget at glæde sig over i familien, som Mikkel Beha Erichsen her er sammen med en del af.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

LÆS OGSÅ: Vild rabat til Theis

Forrige år var Havana på nippet til at kæntre.

Regnskabstallene i Mikkel Beha Erichsens anpartsselskab Havana Production var blodrøde, og på bundlinjen blinkede et underskud på næsten 400.000 kr. efter skat.

Men nu er de sorte skyer lettet, og Havana Production er kommet sikkert i havn.

Det seneste regnskab, der dækker perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025, viser, at den 59-årige TV2-kaptajn Mikkel Beha Erichsen har tredoblet indtjeningen i firmaet.

Bruttofortjenesten er løftet fra knap en mio. kr. forrige år til langt over 3,1 mio. kr. sidste år.

Havana Production er selskabet, der står for de populære TV2-produktioner om den søfarende Beha Erichsen-familie samt foredrag og bogudgivelser.

Annonce

Der er fire personer ansat i firmaet, og de hævede tilsammen en løn på lidt over 1,6 mio. kr. – altså godt 400.000 kr. pr. mand.

Mikkel Beha Erichsen ejer 100 procent af selskabet, og som kaptajn på skuden har han valgt at belønne sig selv med et udbytte på 900.000 kr. I moderselskabet Beha Erichsen Holding hæver chefen desuden et udbytte på 135.000 kr.

Der er stadig masser af penge ombord. Selv efter udbyttet er hævet, er Beha Erichsen Holdings egenkapital på over 14 mio. kr.

Annonce

Sponsoreret indhold