Mikkel Beha afslører nyt program: Her er premieredatoen
LÆS OGSÅ: KÆMPE TV-BRAG I VENTE
Når "Vild med dans" på næste fredag takker af for den allersidste sæson, skal du ikke græde snot over, at du ikke længere skal nyde Alfred Midé Erichsen på skærmen.
Før aftenens semifinalebrag afslørede hans far Mikkel Beha Erichsen nemlig, at familiens bedste danser og flere andre fra Beha-klanen vender tilbage på tv om blot en måned.
Her blev Mikkel Beha - som indtog den røde løber med sin kone Mariann Midé og Alfreds forlovede Madeleine Holbek Boldsen - spurgt, om sejlerfamilien snart har mere tv på vej.
- Det kan du bande på, vi har. Vi har lige tjekket med TV 2 i dag, og vi må godt sige, hvornår det er, lød det fra kaptajnen.
Og du skal altså blot vente en måneds tid, før det igen er tid til at se Beha-klanen på skærmen.

- Den 28. december klokken 20 går vi i luften med en ny sæson af ”Vores jord”, hvor vi er i Oceanien, røbede Mikkel Beha.
Turen går altså til havet omkring Australien, New Zealand og andre eksotiske lande.
Med på turen er Mikkel, Mariann, Alfred og Madeleine, og undervejs støder firkløveren flere farlige dyr.
- Vi kan godt løfte sløret en smule og sige, at i første afsnit er der – udover os – en pænt stor flok tyrehajer, som ligger på top tre listen over de farligste hajer. Og vi er edderpivme tæt på, Madeleine, indrømmede hr. Beha.
- Også lidt tættere på, end hvad der egentlig var rart, men vi gjorde det, tilføjede svigerdatteren.