Kendte 31. august 2021

Mikael Bertelsen og Malou Aamund bliver snart morfar og mormor

Radio- og tv-værten og Google-direktøren kan se frem til snart at blive bedsteforældre for første gang
Foto: Hanne Juul

Snart kan Mikael Bertelsen, 53, og Malou Aamund, 52, sætte nyt titler på cv'et: Deres ældste datter, Aia Aamund på 26 år, venter sit første barn. 

Det er i et stort interview med To The Moon Honey, at kendisdatteren taler ud om sin graviditet - hun venter en pige med termin om halvanden måned - og i samme ombæring altså afslører, at radio- og tv-værten og Google-direktøren skal være morfar og mormor. 

- Jeg har mødt mange, som har kommenteret, at vi er unge og sagt, at det er "modigt". Jeg ved godt, jeg er ung i forhold til gennemsnittet, men jeg føler mig slet ikke så ung. Vores familier synes nærmest, vi er sent på den, fordi vi har kendt hinanden så lang tid. Min egen mor var 25 år, da hun blev gravid med mig, og Marcos mor blev gravid første gang som 19-årig. Jeg var ni år, da min yngste søster blev født, og jeg så nok mig selv som mini-voksen ret tidligt, og derfor føler jeg mig på ingen måde ung i dag, fortæller Aia Aamund om at blive mor som 26-årig. 

Artiklen fortsætter under billedet

Aia, der er studerende, afslører også, hvordan de overbragte nyheden til de kommende bedsteforældre: 

- Vi sagde det til vores familier et par uger efter, vi havde fundet ud af det. Min mor havde allerede bemærket, at jeg var lidt grøn i hovedet, men de blev stadig overraskede. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mikael Bertelsen og Malou Aamund har sammen tre døtre: Aia, Olivia og Luka. 

Med familieforøgelsen bliver Malou Aamunds far, 81-årige Asger Aamund, oldefar. 

Sponsoreret indhold