Kendte21. februar 2023 (opd. 21. februar 2023)

Midt i retssag: Robert Hansen fjerner sin instagramprofil

Robert Hansen har tilsyneladende valgt at fjerne sin instagramprofil, kort før en alvorlig retssag mod ham begynder
Robert Hansen har fjernet alt indhold på sin instagramprofil. nbsp;
Robert Hansen har fjernet alt indhold på sin instagramprofil.
 Foto: Aller Media

SENESTE: Nu er Robert tilsyneladende tilbage, efter sagen tidligere i dag blev udsat

Tirsdag formiddag havde Robert Hansen, 43, taget plads i Retten på Frederiksberg.

Her sidder han anklaget for flere anklager om simpel vold og et tilfælde af grov vold – angiveligt begået mod hans tidligere kæreste Nynne Larsen.

Sagen varede dog ikke engang en halv time, før dommeren meddelte, at sagen måtte udsættes. Der var opstået problemer med det ene forhold, der omhandler en episode i Spanien.

Før den ultrakorte sag blev skudt i gang i retslokalet på Frederiksberg, havde Robert Hansen flittigt delt billeder og videoer på sin instagramprofil, der følges af tusinder.

Men sådan er det ikke mere.

Tilsyneladende har den engang så folkekære “Kærlighed ved første hik”-skuespiller valgt at fjerne alt indhold fra sin instagramprofil, kort før retssagen blev indledt tirsdag formiddag.

Søger man hans tidligere profil frem, er der nu kun hans navn og billede tilbage.

Sådan ser Robert Hansens profil ud, hvis man søger den frem i dag. 
Sådan ser Robert Hansens profil ud, hvis man søger den frem i dag.
 Foto: Instagram

Bliver Robert Hansen kendt skyldig i sagens tre tiltaler mod ham, risikerer han at blive idømt en længere fængselsstraf.

Efter planen kunne der falde dom onsdag, men det lader ikke til at blive aktuelt, nu hvor sagen er blevet udskudt.

Kendisadvokaten Erbil Kaya, som er blevet hyret af Robert Hansen, har tidligere meddelt SE og HØR, at hans klient nægter sig skyldig i de alvorlige anklager.

Du kan følge retssagen på SE og HØR.

Sponsoreret indhold