Kendte5. november 2023

Midt i lykkerus: Kaspar og Lambang afslører sønnens særlige navn

"Sommerdrømme"-parret er blevet forældre til en lille dreng. Nu afslører de sønnens navn, som har en helt særlig betydning.
Kaspar og Lambang Arianto har i forvejen tvillingerne Java og Atlas.
Kaspar og Lambang Arianto har i forvejen tvillingerne Java og Atlas.
 Foto: Martin Høien

I sidste måned måtte de pakke taskerne og sætte kurs mod de forende stater, da deres amerikanske rugemor var på vej i fødsel.

Og fredag kunne Kaspar og Lambang Arianto så dele den lykkelige nyhed, at sønnike var kommet til verden.

De nybagte forældre har ikke været blege for at dele ud af familieforøgelsen på de sociale medier, og i en story på Instagram, løfter de nu sløret for navnet på den lille ny.

Han skal nemlig hedde Alvar Johannes Mørk Arianto.

- Vi har ventet på dig i mere end tre år, og heldigvis passede dit navn, da du endelig kom ud og så os i øjnene (også selvom du i virkeligheden ikke kan se så skide meget før om nogle uger).

Et navn som har en ganske særlig betydning.

- Alvar betyder elver-kriger: En overjordisk og utrolig skabning fuld af kampkraft. Og guderne skal vide, vi har kæmpet for at kunne gøre dig til en del af vores familie.

Det gælder dog ikke kun fornavnet. Mellemnavnet Johannes har den lille Alvar arvet fra sin bedstefar.

- Manden, der i flere år dømte kærligheden mellem dine fædre ude, men sidenhen blev en del af det nære og kærlige bofællesskab, som venter dig hjemme i Valby.

- Symbolet på, at mennesker kan forandres, forsones og finde fælles fodslag - også selvom omstændighederne synes umulige til at starte med, lyder forklaringen.

Kaspar og Lambang Arianto har i forvejen tvillingerne Java og Atlas, som også kom til verden ved hjælp af en rugemor.

Sponsoreret indhold