Kendte20. april 2019

Michelle Williams blev gift sidste år - nu er hun blevet skilt igen

Hollywood-stjernen Michelle Williams er blevet skilt mindre end et år efter, at hun blev gift
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega396658_001.jpg
 Foto: MEGA

Michelle Williams, 38, og musikeren Phil Elverum, 40, er blevet skilt efter mindre end et års ægteskab.

Det skriver People.

- Michelle og Phil blev separeret i starten af året. Det var et venskabeligt brud, og de forbliver venner, fortæller en kilde til People.

Nyheden om splittet kommer efter, at Michelle Williams er blevet set flere gange uden sin vielsesring.

Parret blev gift på et tidspunkt sidste år ved et intimt bryllup i Adirondacks-bjergene, hvor kun deres to døtre og enkelte venner deltog.

- Tydeligvis har jeg aldrig i mit liv talt om forhold. Men Phil er ikke som alle andre. Og det er meget værdifuldt. Den måde, han elsker mig på, er den måde, som jeg ønsker at leve mit liv, fortalte Michelle Williams i et interview med Vanity Fair i juli sidste år.

Michelle Williams har normalt ikke talt om sit privatliv, og hun har da heller ikke selv kommenteret skilsmissen fra Phil Elverum.

Det skyldes, at Michelle Williams har valgt at være mere end almindeligt privat omkring sit privatliv. En beslutning hun tog, da ekskæresten og faren til hendes datter, Heath Ledger, døde af en overdosis tilbage i 2008.

Efter Heath Ledgers tragiske død fortalte Michelle ofte, hvordan dødsfaldet havde bragt hende i en dyb sorg.

- Det er bare så sørgeligt. Når jeg vågner op om morgenen, fornemmer jeg, at der er forandring på vej… Sorg er som en flod i bevægelse. Dybt i mit hjerte er jeg en optimistisk person, men på en mærkelig måde bliver sorgen også større og større. Jo længere tid der går, jo mere savner man personen… Synes bare det bliver værre og værre, fortalte hun efter dødsfaldet.

Michelle Williams har datteren Matilda, 13, sammen med Heath Ledger.

Phil Elverum, som Michelle nu er blevet skilt fra, havde datteren Agathe på fire med ind i forholdet.

Sponsoreret indhold