Kendte11. februar 2021

Mette Frederiksen afslører stor hemmelighed: Kræft-helvede

Statsministerens mor døde af kræft. Og under coronanedlukningen blev hendes far ramt. Nu fortæller hun om sin personlige kræftkrise
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mette_12.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Mens Mette Frederiksen tonede frem på danskernes tv-skærme og fortalte om coronaens rædsler, gemte hun på en barsk og meget privat hemmelighed. Et chok af rang havde ramt hende: Hendes far, Flemming Frederiksen, havde fået kræft.

Det fortæller Mette Frederiksen, 43, i et nyt interview med BILLED-BLADET.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_2_1.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Mettes far, Flemming Frederiksen, 73, til datterens bryllup i sommeren 2020. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Det var svært at være væk fra min far. Jeg dur ikke til at være pårørende på distancen. Det er slet ikke mig. Men det er klart, at vi måtte passe ekstra godt på. Det var svært at tumle, siger hun.

Mette måtte dermed se i øjnene, at hun blev ramt af sine egne coronarestriktioner. Overalt i Danmark har pårørende til kræftsyge stået i den ulykkelige situation, at de var nødt til at vise deres elskede omsorg fra behørig afstand.

Det er anden gang, at cancerens klamme ansigt viser sig i Mette Frederiksens liv. For syv år siden mistede hun sin elskede mor, Anette, til kræft. Og for blot et år siden talte hun ud om savnet, der aldrig stopper.

– Selv om der er gået mere end seks år, føles savnet meget, meget stærkt stadigvæk. Min mor dukker op i mine tanker næsten på daglig basis, sagde hun til ugebladet SØNDAG.

Ensom sorg

Mette forklarede ærligt, hvordan sorgen føltes.

– Når jeg ser tilbage på min opvækst i den familie, føler jeg mig rammet ind af en meget, meget stærk familieramme. Og dét ændrer sig jo, ganske enkelt, når en af de centrale, som ens mor er, forsvinder. Der er en nærhed og en tæthed, som man ikke helt kan få til andre, synes jeg, sagde hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_1_4.jpg
 (Foto: Privat)

– Jeg tænker på hende hver dag, sagde Mette om sin afdøde mor, Anette, til SE og HØR i 2019. (Foto: Privat)

– Jeg er meget privilegeret med gode venner og en dejlig familie ud over min mor. Alligevel er der en følelse af ensomhed. Det har – det må jeg ærligt sige – efterladt mig med en ensomhedsfølelse, som jeg ikke har prøvet at have før i mit liv. Og også en ærgrelse faktisk.

Også lykke i 2020

Nu må Mette Frederiksen så sande, at hendes far blev ramt af samme sygdom. Og så endda i et år hun aldrig vil glemme. Men 2020 er alligevel et tveægget sværd for statsministeren. Hun blev nemlig også gift, og derfor var der også lykke i det svære år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_3_1.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Så smukt så det ud, da farmand skulle give Mette væk til hendes elskede Bo Tengberg.(Foto: Søren Jul Lamberth)

– Det er klart, at corona fyldte nærmest alt. Det er en speciel situation at lede et land i den værste krise siden 2. verdenskrig med alt, hvad dertil hører af op- og nedture. Jeg har nydt stor opbakning, men også fået kritik for minksagen. Jeg har oplevet lidt af det hele, og dertil kom så min fars kræftforløb. Medaljen har haft en forside og en bagside. Men jeg blev jo også gift med Bo i sommer, lyder det fra hende til BILLED-BLADET.

Populær statsminister

Midt i det svære år kan Mette Frederiksen da også fejre, at karrieren kører på skinner. Hendes popularitet i befolkningen er tårnhøj, og opbakningen til Socialdemokratiet har nået Poul Nyrup Rasmussen-agtige højder.

Under ledelse af hende har partiet opbakning fra omkring 30 procent af danskerne. Det skyldes både hendes håndtering af covid-19-krisen samt Venstres historisk lave vælgertilslutning i meningsmålingerne under ledelse af Jakob Ellemann-Jensen.

SE og HØR har forgæves forsøgt at få en uddybende kommentar fra statsministeren angående faderens kræftsygdom.

Sponsoreret indhold