Mette Blomsterberg sover i ske med sine hunde

– De er meget forskellige. Maestro er lidt reserveret, mens Nala er en kælepotte. Men de elsker begge børn og vil gerne hilse og klappes af dem, fortæller Mette Blomsterberg om sine to granddanoiser.

– De er meget forskellige. Maestro er lidt reserveret, mens Nala er en kælepotte. Men de elsker begge børn og vil gerne hilse og klappes af dem, fortæller Mette Blomsterberg om sine to granddanoiser.

(Foto: Jesper Sunesen)

Imponerende ser det ud, når Mette Blomsterberg kommer gående med sine to granddanoiser.

Et skue, der uvilkårligt påkalder sig mange bemærkninger fra de personer, de møder undervejs.

– Det veksler mellem den vittige "Må vi få en tur?", den rosende "Neej, hvor er de flotte" og den skræmte "Uhhh, hvor er de store". En del griber også febrilsk efter deres egne hunde for at få dem ud af farezonen, fortæller den 49-årige konditor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et kæmpe gab som dette kan skræmme mange. Men Mette Blomsterbergs to granddanoiser er begge fredsommeligheden selv. (Foto: Jesper Sunesen)

Men lige så frygtindgydende store fireårige Nala og seksårige Maestro virker, lige så fredsommelige og rolige er de, forsikrer hun.

– Det er nogle super flotte hunde, men vi har valgt dem ud fra deres sind. De er ren sofa- og familiehygge, og det er vi også, fortæller Mette.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– De egner sig godt til vores familie, hvor vi af og til lever hektisk, andre gange råhygger, og de kræver ikke meget motion. Jeg løber en lille tur med dem tre gange om ugen, og så kollapser de resten af dagen, for pyyyh, hvor var det hårdt. (Foto: Jesper Sunesen)

Vælg en voksenhund

Netop det at hundens temperament matcher dens familie, er alfa og omega, når man skal vælge race, mener hun.

– Vi tog med vilje ud og så på voksne hunde, inden vi besluttede os. Alle forelsker sig jo i den første og den bedste uldtot, de møder. Hvalpe er jo bare nuttede, men kan man lide den voksne hund, så er der noget at komme efter, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Maja på 16 år lavede mange kunster med især Maestro, indtil han skadede sit korsben. – Heldigvis har vi en hundeforsikring. Det vil jeg opfordre alle til at få. Ellers kan det blive dyrt, formaner Mette. (Foto: Jesper Sunesen)

Små hunde kom dog aldrig på tale.

– Vi kan godt lide dem, men det er bare ikke os, konstaterer hun.

Et andet spørgsmål dukker næsten altid op, når folk snakker om hunde med Mette:

Store bæposer

Men går der ikke frygtelig meget foder ind den ene vej og ud den anden?

– Svaret til det første er nej. De er faktisk meget lidt madfikserede og spiser ikke ret meget i forhold til deres størrelse. De er kræsne og spiser kun, når de er sultne. Der er mange godbidder, de slet ikke gider røre. Men det er klart, at deres efterladenskaber fylder en del. Til fjernelse af dem kan man få poser i str. XL med forstærkning, fortæller Mette.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Der er ingen fare for, at de hopper i søen. De hader vand. Især ham. Han kan næsten gå på line for at undgå våde poter, og drypper det bare lidt, kan han vente meget længe med at tisse. (Foto: Jesper Sunesen)

Sart skal man altså ikke være, når man har et par familiemedlemmer som Nala og Maestro.

– De fælder, og de savler. Men herregud. Det kan en støvsuger og en klud klare.

Skal hun nævne et irritationsmoment med hensyn til dem, så er det netop deres sociale sind.

Store sengekammerater

– En gang imellem kan det godt blive lidt anstrengende, at de gerne vil være lige i måsen af os og helst ligge i ske. Da vi fik dem, var vi enige om, at de ikke skulle ligge i sengen. Det var for klamt. Men man har et standpunkt, til man får et nyt. Henrik er meget standhaftig, men jeg har faktisk Maestro i benenden og Nala liggende langs med mig, fortæller Mette.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jo mere hygge og nærvær, desto bedre. Om vinteren tror jeg de er ved at brænde ihjel, så tæt ligger de på brændeovnen, siger Mette om sine hunde. (Foto: Jesper Sunesen)

Et alvorligt aber dabei er der imidlertid med så stor en race som granddanois. De bliver nemlig ikke ret gamle.

– Men det taler vi helst ikke om. Vi har haft alverdens forskellige dyr, og det er en kæmpe sorg, når de dør. Det gælder også for en hamster, men jo større dyret er, desto værre. Det er "uhh", når man skal af med dem. Vi kan da godt mærke, at Maestro er godt seks år. Men som sagt: Det taler vi ikke om.

Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close