Kendte22. februar 2021

Melvin er desværre ikke den eneste: Kendte med hjernetumor

I dag meldte "X Factor"-barselsvikar Melvin Kakooza ud, at han trækker sig fra underholdningsshowet, fordi han er blevet opereret for en tumor i hjernen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tumor.jpg
 Foto: Lars Horn, Mikael Rieck, United Productions/TV 2

"X Factor" fans er i chok, efter det tidligere i dag kom frem, at Sofie Lindes barselsvikar Melvin Kakooza må trække sig fra TV 2-flagskibet, fordi han har fået konstateret en tumor i hjernen.

Den blot 29-årige tv-vært er dermed en del af den kedelige statistik over de i gennemsnit lidt over 1500 danskere, der hvert år får den knusende besked om, at de har en tumor i hjernen.

Heller ikke de kendte danskere går fri - og herunder kan du læse om deres sygdomsforløb:

Paprika steen

https://imgix.seoghoer.dk/20201118_mr_ryttere_41.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Foto: Mikael Rieck

I 2019 blev den nu 56-årige skuespiller opereret for en tumor i hjernen:

- Jeg kunne ikke se noget på venstre øje, og så sendte en øjenlæge mig ud på Glostrup (hospital, red.). Der undersøgte de mig endnu mere, og efter en uge blev jeg opereret, fortalte Paprika Steen i marts 2020 til SE og HØR.

Der var heldigvis tale om en godartet tumor.

- Alt er godt, det ser fint ud. Det var ikke kræft. Det var en meget fin læge, han sagde: ”Jeg har en god og en dårlig nyhed. Du har ikke kræft, men du har en tumor på størrelse med et hønseæg inde i hovedet”, lød det fra Paprika Steen, der blev syet med 30 sting efter operationen.

Susanne Munk Wilbek

https://imgix.seoghoer.dk/larshorn_bb-26577.jpg
 Foto: Lars Horn

Foto: Lars Horn

Viborgs assistenttræner, der også danner par med tidligere landholdstræner Ulrik Wilbek, faldt i efteråret 2020 pludseligt om.

Det viste sig, at den 53-årige tidligere håndboldspiller havde fået en stor blødning i hjernen, der skyldtes en bristet tumor. Tumoren var godartet.

Kurt thorsen

https://imgix.seoghoer.dk/20190810_wen_-_smuk_33_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Foto: Kaspar Wenstrup

I sommeren 2020 måtte den 66-årige Thorsen atter lægge sig på operationsbordet. Sommeren inden var han blevet opereret for en tumor i hjernen, men lægerne havde ikke fået det hele med.

- Udsigterne er, at de gør, hvad de kan, for at jeg får det bedre, fortalte han dengang til HER & NU.

Marianne Klüver

https://imgix.seoghoer.dk/unitedproductions-tv2.png
 Foto: United Productions / TV 2

Foto: United Productions / TV 2

Tilbage i 2016 afslørede "Livet er fedt"-stjernen over for Ekstra Bladet, at hun var blevet ramt af flere tumorer i hjernen.

De to hjernetumorer, hvoraf den ene var godartet, som Marianne blev ramt af, gjorde at hun ikke kunne læse teksten på TV, og hun måtte ikke køre bil længere.

Niels frid-nielsen

https://imgix.seoghoer.dk/larshlaursenbb-21671.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Foto: Lars H. Laursen

Tilbage i 2014 talte DR's kulturjournalist ud om, hvordan han opdagede, han havde en tumor i hjernen. Det gjorde han i en kronik i Politiken.

Det startede med, at han fik svært ved at se og kom til at sætte sig ved det forkerte bord, når familien var ude at spise. Det var dog først, da hans hustru fik ham til lægen, at den dystre hjernetumor-dom kom:

- Vi blev informeret om, at det var en alvorlig operation med risiko for dødelig udgang, invalidering i form af lammelser eller blindhed; men alt i alt vurderede man, at jeg havde fifty-fifty chance for at komme ud på den anden side af operationen i forbedret tilstand, skrev Niels Frid-Nielsen.

Lise haavik

https://imgix.seoghoer.dk/gregersovervad_20190323bo2q1908.jpg
 Foto: Gregers Overvad

Foto: Gregers Overvad

I 1986 vandt den norske sanger Dansk Melodi Grand Prix sammen med John Hatting i duoen Trax med sangen "Du er fuld af løgn".

Men der var ikke meget løgn over det, da hun tilbage i 2017 fortalte på sin Facebook, at hun skulle opereres for en tumor i hjernen:

- Har vidst det et par måneder, og nu er tiden kommet. På tirsdag skal jeg have fjernet den godartede knude jeg har i lillehjernen. Er sat ud af spillet et par måneder fra tirsdag, men vender stærkt tilbage i marts. Jeg er ok. Har de bedste mennesker omkring mig.

HVAD ER EN HJERNETUMOR?

Tumorer i hjernen kan være kræft, men det kan også være et forstadie til kræft. Det kommer an på, hvor aggressiv tumoren er.

De to lave niveauer - "lavgradstumorer" - bliver nogle gang kaldt for godartede tumorer og er ikke kræft, men derimod ofte forstadier til kræft.

Ved godartede tumorer kan de i nogle tilfælde opereres væk og patienten kan helbredes, men det er ikke altid tilfældet.

Det er sjældent, at hjernetumorer spreder sig uden for hjernen, da hjernen har en særlig barriere.

I de fleste tilfælde kan man ikke udpege en årsag til hjernetumoren.

Hyppige symptomer er hovedpine, kvalme, krampeanfald, hukommelsesbesvær og ændringer i personligheden.

Har man mistanke om en tumor i hjernen, skal man opsøge sin læge.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Sponsoreret indhold