Kendte23 timer siden (opd. 23 timer siden)

Melania Trump er (igen) sporløst væk: Ægteskabet hænger i en tynd tråd

Førstedamen er næsten forsvundet fra offentligheden, siden Donald Trump blev præsident for anden gang. Kilder tæt på familien hævder, at ægteskabet mellem Melania og Donald Trump i realiteten er slut
Det er godt nok svært at se, hvis Melania Trump (til venstre med hvide solbriller, red.) faktisk nyder selskabet med sin mand. Eller om hun "spiller rollen".
Det er godt nok svært at se, hvis Melania Trump (til venstre med hvide solbriller, red.) faktisk nyder selskabet med sin mand. Eller om hun "spiller rollen".
 Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Melania Trump blev væk fra steddatterens store dag

En nationaldag, et påskeæg og et enkelt paveligt farvel.

Det er stort set alt, amerikanerne og resten af verden har set til førstedame Melania Trump siden januar.

Imens fortsætter Donald Trump sit liv som præsident, kampagnetaler og udenlandsrejser, stort set uden sin hustru ved sin side.

Det får rygterne til at rase. Og denne gang er det ikke bare konspirationsteoretikere på sociale medier, der deler løs.

Ifølge den kendte, men også omstridte forfatter Michael Wolff er ægteskabet reelt dødt.

Han har skrevet en biografi om Donald Trump og i perioder været tæt på inderkredsen.

Under et interview til podcasten The Daily Beast afslører Michael Wolff, at det ifølge hans kilder står helt galt til:

- De lever separate liv. De er separeret.

- De snakker heller ikke med hinanden, som ægtefolk gør.

Siden Donald Trumps anden præsidentindsættelse den 20. januar i år, har Melania kun opholdt sig i Det Hvide Hus i under 14 dage, skriver The New York Times. Andre kilder kalder det estimat for "generøst".

Det betyder, at landets førstedame i praksis er væk fra embedsboligen og væk fra sin mand.

Sin egen forklaring gav hun allerede i januar:

- Jeg vil være i Det Hvide Hus, når der er brug for det.

- Og i New York og i Palm Beach, når der er brug for det.

Behovet for "at være med" er tilsyneladende så minimalt, at selv ikke ved Trumps ankomst til Skotland forleden - med andre familiemedlemmer på slæb - var Melania ved hans side.

Børn og børnebørn var med - men Melania er som sunket i den skotske jord.
Børn og børnebørn var med - men Melania er som sunket i den skotske jord.
 Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix

Siden påsken har Donald og Melania kun én gang optrådt sammen offentligt, nemlig under FIFA Club World Cup-finalen den 13. juli.

Derudover har hun deltaget i en ceremoni med børn og været kortvarigt i Texas efter naturkatastrofen der.

Også ved pave Frans’ begravelse i maj stod hun ved Trumps side. Dagen efter på hendes fødselsdag fløj de hver til sit.

Men ellers: stilhed.

Mødtes de via Epstein?

Som om den fysiske afstand ikke var nok, er fortiden også begyndt at røre på sig på den hårde måde. Og igen uden at Melania er ved sin mands side.

Epstein-sagen er nemlig blusset op igen, efter at Trumps administration har nægtet at offentliggøre efterforskningsmateriale om den pædofildømte og afdøde rigmand.

Michael Wolff antyder nu, at Melania og Donald kan være blevet introduceret gennem miljøet omkring Epstein og ikke kun af modelagenten Paolo Zampolli på Kit Kat Klub, som parret selv har fortalt.

- Hun befandt sig i slut-90’erne i et netværk præget af fester, unge modeller og rige mænd, forklarer Wolff.

Sponsoreret indhold