Melania Trump blev væk fra steddatterens store dag

Søndag 6. april fejrede Donald Trumps yngste datter, Tiffany Trump, sit babyshower.
Men Melania Trump, hendes stedmor, dukkede ikke op.
Det skriver People.
Barnet er Tiffany Trumps første, som hun venter med sin mand Michael Boulou.
Arrangøren af dagen var Ivanka Trump, og ifølge en kilde har de to søstre et tæt forhold.
Ifølge kilden er det dog 'ikke overraskende', at Melania Trump ikke var med.
Hverken Tiffany eller Melania skulle således se grund til, at hun skulle deltage.
Det lyder videre, at førstedamen 'har sit eget skema, selv i weekenderne'. I den pågældende weekend skulle hun have brugt tiden med sønnen Barron Trump.
Marla Maples, Tiffany Trumps mor og Donald Trumps anden kone, var selvfølgelig med.
- En smuk dag, hvor jeg fejrede min datter Tiffanys første babyshower omgivet af kærlighed, familie og kære venner,« skrev den kommende bedstemor på Instagram.