Kendte20. maj 2024 (opd. 20. maj 2024)

Medier: Harry Styles og Taylor Russell går hver til sit

Trods tidligere rygter om familieplaner har det kendte par angiveligt valgt at gå hver til sit
Harry Styles og kæresten Taylor Russell har været udsat for en meget stor opmærksomhed, som kan være en af forklaringerne på, at deres forhold nu er gået i stykker.
Harry Styles og kæresten Taylor Russell har været udsat for en meget stor opmærksomhed, som kan være en af forklaringerne på, at deres forhold nu er gået i stykker.
 Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Slutter året iskoldt

Efter et forhold, der strakte sig over 14 måneder, har sangeren Harry Styles og skuespillerinden Taylor Russell ifølge flere britiske medier besluttet at gå hver til sit.

Det sker efter det mislykkedes at styrke forholdet under en netop gennemført rejse til Japan.

Parret, som først blev spottet sammen i London sidste juni, har været genstand for stor offentlig interesse.

Den canadiske skuespiller Taylor Russell mødte forleden alene op til Met Gala.
Den canadiske skuespiller Taylor Russell mødte forleden alene op til Met Gala.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

De blev sidst set sammen i Tokyos gader på cykler, men kort tid efter viste Russell sig solo til den prestigefyldte Met Gala i New York, mens Styles forblev i London.

Nære venner af parret fortæller ifølge Daily Mail, at de to har valgt at tage en pause fra forholdet.

Det er en overraskende udvikling, da Styles skulle være klar til at starte en familie med den canadiske skuespillerinde. Men altså ikke længere.

Styles har tidligere datet kendte navne som Olivia Wilde og Taylor Swift. Parret har endnu ikke udtalt sig om bruddet.

Se billederne: Met Gala 2024

Sponsoreret indhold