Kendte16. august 2023 (opd. 18. august 2023)

Medie: Britney Spears skal skilles

Sam Asghari vil skilles fra Britney Spears, da hun efter sigende har været ham utro
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Skal Britney Spears faktisk skilles? Og er striden med 29-årige Sam Asghari helt frisk - eller har kendisparret været på kant i længere tid? Få svarene her fra SE og HØR's Britney-ekspert, Mariah Leitisstein.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Se videoen: Halvnøgen Britney Spears gnubber sig op af stripperstang

Britney Spears skal skilles.

Sådan lyder rygterne ifølge sladdermediet Page Six.

Hendes mand Sam Asghari skulle angiveligt have fået nok af popikonet, efter rygter om, at hun har været ham utro, er begyndt at florere.

Det er uvist, om der er hold i rygterne, men efter Sam Asghari konfronterede Britney Spears med dem, endte det i et større skænderi.

– Det er kun et spørgsmål om tid, før Sam søger om skilsmisse, lyder det fra en kilde tæt på parret.

De to blev gift tilbage i juni sidste år, og Sam Asghari skulle allerede være flyttet ud af deres fælles hjem.

Der har tidligere været forlydender om, at Britney Spears har været fysisk voldelig over for sin mand og skreget højlydt efter ham.

Sponsoreret indhold