Hollywood 30. september 2021

Britney Spears fri for far: Her er hendes nye værge

I går blev det afgjort, at Jamie Spears stopper som datterens værge med øjeblikkelig virkning. Her er ham, der overtager formynderskabet over Britney Spears.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter 13 år er det endelig slut: Formynderskabet med Britney Spears' far i spidsen.

- Den nuværende ordning er uholdbar. Den afspejler et giftigt miljø, som kræver suspension af James Spears, sagde dommeren ved høringen i går aftes dansk tid.

Men fordi Jamie Spears bliver afsat med det samme, er der en anden værge, der skal tage midlertidigt over, indtil formynderskabet kan afsluttes helt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: MEGA

Fans og støtter foran retten i L.A. i går, mens høringen fandt sted. Foto: MEGA

Det var dommeren Brenda J. Penny, der opfyldte Britney Spears store ønske og besluttede at suspendere Jamie Spears, der ellers har kontrolleret datterens liv siden 2008. Det gælder hendes privatliv, medicin og økonomi.

Men hvem bliver så den 39-årige sangerindens nye værge? Det gør en statsautoriseret revisor ved navn John Zabel. Det skriver blandt andre AP.

Han er midlertidig formynder af Britney Spears' formue, indtil næste høring, som er sat til at finde sted 12. november.

Ved den høring forventes dommeren at afslutte formynderskabet helt, så Britney Spears endelig bliver helt fri.

Udover at Jamie Spears blev afsat som værge, og John Zabel udpeget som midlertidig værge for Britney Spears, er her andre overskrifter fra høringen i går, 29. september:

  • - Britneys advokat, Mathew Rosengart, kaldte hendes far "en ond, giftig, grov mand".
  • - Han takkede også #FreeBritney-bevægelsen for at hjælpe med at føre til suspensionen af Jamie Spears. "Jeg er stolt, og Britney er stolt", sagde han.

Britney selv var ikke til stede under høringen, men fejrede resultatet med flyvelektioner.

Sponsoreret indhold