UHYGGELIGT! McDonald's piller ved det allerhelligste

Nu piller McDonald\'s ved noget af det allerhelligste.

Nu piller McDonald's ved noget af det allerhelligste.

Foto: All Over Press)

 
Der er nogen ting, man bare ikke skal ændre på, og slet ikke i tider som disse, hvor verden oplever store omvæltninger, men alligevel er fastfoodkæden McDonald's ved at pille ved noget af det allerhelligste i deres portefølje af verdenskendte, ikoniske varemærker.
 
Det er Big Mac'en, som vi kender den, der er på spil - din tømmermændsmad når du ikke kan huske, hvor du drattede omkuld, og når de sidste tre dankorttaloner fra den foregående nat absolut ikke får en klokke til at ringe om, hvad du har foretaget dig.
 
 
Smagen af Big Mac har været den samme i 50 år, men nu vover McDonald's at forsøge at ændre på den ikoniske burger.
 
Det sker i delstaten Ohio i byen Columbus, hvor der er hele 126 McDonald's-restauranter.
 
 
Som supplement til de øvrige dele af en Big Mac får man nu på de 126 restauranter et ordentligt skvæt krydret Sriracha-sauce, der er lavet på røde chili-pebre.
 
Man får stadig den legendariske Big Mac-sauce til sin burger, men man må forvente, at den nye chilisauce overdøver legenden og dermed ændrer grundlæggende på smagen af en Big Mac.  
 
 
McDonald's-talskvinden, Becca Hary, udtaler til en stribe amerikanske medier, at 'det er en milepæl i McDonald's historie'.
 
I forsøgsperioden kan kunderne i Columbus også få den nye chilisauce til deres nuggets og pommes frites.
 
 
Hvis forsøget bliver en succes, vil den nye 'Sriracha Big Mac' blive udbredt til hele USA.
 
Det vil i så fald være den første ændring af smagen af en Big Mac siden lanceringen for 50 år siden. Opskriften på Big Mac-saucen har i alle årene været en velbevaret hemmelighed.
 
Men det er anden gang inden for et år, at der bliver pillet ved den ikoniske burger.
 
Efter test i år vil der i en begrænset periode i 2017 blive solgt en mindre og en større udgave af Big Mac.
 
Den mindre udgave "Mac Jr" indeholder kun en enkelt bøf, mens den større udgave "Grand Mac" indeholder 66 procent mere kød en den almindelige Big Mac samt en ekstra skive ost og en større bolle.
 
Galleri - 19 ting du ikke kan få på McDonald's i Danmark:

19 ting du ikke kan få på McDonald's i Danmark

 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close