Kendte9. maj 2024 (opd. 9. maj 2024)

Mascha Vang svømmer i penge: Trækker millioner ud til sig selv

Det har været et rigtigt godt år i pr-firmaet, som igen tjener en formue hjem til den kendte influencer
Mascha Vang - her med gemalen Troels - regner med at tjene endnu flere penge i det kommende år, kan man læse i hendes seneste regnskab.
Mascha Vang - her med gemalen Troels - regner med at tjene endnu flere penge i det kommende år, kan man læse i hendes seneste regnskab.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Datteren Hollie i rideulykke

Det kan altså noget med de rigtige produkter og en følgerskare, der skal tælles i mange-mange tusinder.

I hvert fald hvis man hedder Mascha Vang og tager en god (høj) pris for at hjælpe firmaer med skarpe reklamer på for eksempel hendes Instagram-profil.

Det afslører regnskaberne for hendes lille forretningsimperium, som netop er blevet offentliggjort.

I hovedselskabet Mascha Vang ApS lyder overskuddet således på 1,27 millioner kroner efter skat. Vel at mærke efter hun selv har fået en månedsløn på lidt over 64.000 kroner.

Alle de mange dejlige penge samler Mascha i firmaet kaldet Mascha Vang Holding ApS, hvor egenkapitalen er steget fra 8,5 millioner kroner i forrige regnskab til nu 9,1 millioner kroner.

Der er da også råd til et klækkeligt udbytte, som hun har besluttet skal være på 737.000 kroner i år.

I forrige regnskab lød udbyttet på hele 4,1 millioner kroner. Hun har med andre ord trukket næsten fem millioner kroner ud til sig selv - plus direktørløn - de seneste to regnskabsår.

Pengene kan dog hurtigt få ben at gå på. Mascha og gemalen Troels går nemlig med store planer om at købe sig en herregårdslignende bolig i Jylland.

Budget: i området omkring de 10 millioner kroner.

Sponsoreret indhold