Kendte26. februar 2019

Maria Hirse i retten: I dag falder der dom

I dag falder der dom i en sag, hvor Maria Hirse er tiltalt i fem forhold og risikerer både fængsels- og bødestraf
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/maria_hirse.jpg
 (Foto: All Over)

Hun blev kendt som den altid smilende bogstavvender i TV 2-hittet ”Lykkehjulet”. Men netop nu sidder hun på anklagebænken i retten i Helsingør i en hælerisag.

Siden sommeren 2017, hvor hun blev anholdt i et sommerhus i Nordsjælland, har Maria Hirse gjort sig ganske uheldig bemærket.

Efter planen falder der dom i dag i sagen, hvor hun er tiltalt for i alt fem forhold. Maria Hirse er tiltalt for hæleri, forsøg på tyveri og besiddelse af ulovlige våben.

Lidt før rettens start kom den mørkhårede Maria Hirse spankulerende ind i salen i et par sorte stilletstøvler. De sorte, skinnende bukser sad stramt med en hvid skjorte proppet ned i dem.

Hun sidder lænet godt tilbage i stolen ved siden af sin forvarer. Hænderne er foldet i skødet.

Hun risikerer både fængsels- og bødestraf i sagen, der tog sin begyndelse i sommeren 2017. Her blev Maria Hirse, som har skiftet navn til Mariia Svensson, anholdt sammen med en 46-årig mand i et sommerhus i det nordsjællandske.

Efterfølgende blev hun og den 46-årige mand tiltalt for hæleri, efter at der i sommerhuset blev fundet flere stjålne affekter. Den mandlige medtiltalte er beskyttet af en navneforbud.

Sagen skulle have været for retten 3. september, men højst usædvanligt valgte anklagemyndigheden at trække anklageskriftet tilbage og udsætte sagen. Det skyldtes, at der blev tilføjet flere anklagepunkter i anklageskriftet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-881794.jpg
 Foto: Aller Media

Maria Hirse risikerer fængselsstraf, og dommen falder efter alt at dømme i dag. Foto: Aller Media

I det nye anklageskrift valgte Nordsjællands Politi at tilføje flere tyvekoster samt givet Maria Hirse en mere aktiv rolle i videresalget af de stjålne genstande.

Maria Hirse er blandt andet tiltalt for at have modtaget følgende værdigenstande, der stammede fra indbrud i sommerhuse i Nordsjælland:

Et vinkøleskab, en køkkenblender af mærket Kitchen Aid, syv fiskestænger, en billardkø og to PH-lamper.

Samlet er Maria Hirse og den 46-årige mand tiltalt for hæleri for 114.000 kroner. Desuden er en 24-årig kvinde, som også er beskyttet af et navneforbud, også tiltalt for at have været med under et indbrud, hvor hun og Maria Hirse forsøgte at begå indbrud i en hestestald.

SE og HØR er til stede i dag i retten i Helsingør og dækker retssagen.

Maria Hirse blev kendt i en brede offentlighed som "Lykkehjuls”-baben fra 1995-2001, og hele Danmark sukkede over den smukke skønhed.

Det gjorde mangemillionæren Peter Asschenfeldt også, som giftede sig med Maria og sammen fik de en datter, Victoria.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/lykkehjylet_1998.jpg
 (Foto: All Over)

Maria Hirse og Bengt Burg i "Lykkehjulet" i 1998. Foto: Aller Media

Maria Hirse har også været gift med Jacob Mejlhede.

Parret mødte hinanden, mens Jacob Mejlhede var underholdningschef på TV2, hvor Maria Hirse arbejdede som bogstavvender i "Lykkehjulet". Parret valgte at gå hver til sit, efter at Maria Hirse igennem mange år havde kæmpet med en hjertefejl.

- Han mente ikke, jeg fejlede noget, så mens jeg blev mere og mere syg, skulle jeg samtidig kæmpe med den dårlige samvittighed over, at jeg overhovedet var syg, har Maria Hirse tidligere fortalt.

Sammen med Jacob Mejlhede fik Maria Hirse sønnen Gabriel.

Selvsamme hjertesygdom var også årsag til, at Maria Hirse for år tilbage skrev testamente til sine to børn, Victoria og Gabriel. Lægerne havde fundet ud af, at hendes hjerte kun pumpede med 25 procent, og der var risiko for, at lægerne ikke kunne redde hende.

- Jeg skrev alle mine ønsker ned for mine børn. Andet kunne jeg ikke gøre, men det var så forfærdeligt, at jeg var nødt til at slå det ud af hovedet bagefter. Ellers kunne jeg ikke leve videre, har den tidligere TV-vært fortalt i et stort interview med Ude og Hjemme.

SE og HØR er til stede i dag i retten i Helsingør og dækker retssagen.

Sponsoreret indhold