KendteI går

Maja Bebe afslører: Så meget tjener hun på OnlyFans

Hvor mange penge tjener man egentlig på at lægge sig selv ud på internettet med meget lidt tøj på? Det giver Maja Bebe nu et indblik i
Maja Bebe lagde ikke fingre imellem, da hun i "Sladderministeriet" fortalte om sit liv som OnlyFans-model, og hvor mange penge der er i den type af arbejde.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Maja Bebe skal have lavet bryster igen

Hvis du har set en stor røv og meget letpåklædte billeder på Instagram, så er der en chance for, det er Maja Bebe, du er stødt på.

Hun er nemlig glad for at lægge sin krop ud til offentligt skue på sin Instagram.

Hvis man gerne vil se endnu mere til hendes hud og former, kan man vælge at kaste penge i hovedet på hende på OnlyFans.

Og det er der åbenbart mange, der gør.

For Maja Bebe fortæller nu til alt.dk, hvor mange penge hun tjener på at lægge billeder op af sig selv på platformen, og det er næppe småpenge.

Hun startede sin karriere på OnlyFans for fire år siden, skriver mediet, og hun svinger mellem cirka 400 faste, betalende abonnenter og 1000 faste, betalende abonnenter.

Og med sådan en følgerskare tjener hun mellem 200.000 og 300.000 danske kroner hver måned.

Det er, hvad nogen tjener på et helt år.

Maja Bebe selv er ikke helt oppe at støde over beløbet.

- Jeg synes ikke, det er mange penge slet ikke i forhold til udlandet, der tjener de flere millioner. De tjener boksen, det er svært at gøre karriere inde for det i Danmark, fortæller hun til mediet og fortsætter:

- Det var dét, jeg gerne ville, da jeg startede. Det var derfor, jeg rejste så meget, fortæller Maja, der drømmer om at opnå en større abonnentbase med tiden.

Maja Bebe har i skrivende stund over 104.000 følgere på Instagram, og hun blev for alvor kendt i den danske realityverden, da hun som 19-årig deltog i ”Paradise Hotel” tilbage i 2017.

Sponsoreret indhold