KendteI går

Mai Mercado melder ud: Ramt af aggressive kræftceller

Det konservative folketingsmedlem har været til sit første møde med kræftlægerne, og her har nogle af beskederne fra det første møde sat sine spor
På Facebook har Mai Mercado delt en ny opdatering på kræftbehandlingen. Og her var der ikke kun gode nyheder efter første møde med kræftlægerne.
På Facebook har Mai Mercado delt en ny opdatering på kræftbehandlingen. Og her var der ikke kun gode nyheder efter første møde med kræftlægerne.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Tv-kendis i ulykke: Værste smerte nogensinde

I sidste måned fortalte Mai Mercado på Facebook, at hun havde fået konstateret brystkræft.

Ikke længe efter blev hun opereret, og det gik heldigvis godt.

Nu er der atter nyt fra politikeren, som har været til det første møde med kræftlægerne.

Et møde som hun beskriver på Facebook, og som hun kalder for ”overvældende”.

Her har Mai Mercado fået en detaljeret plan for kemo, og har fået taget EKG og blodprøver, og mødet har også givet hende en vished om, hvad der skal ske.

Men selvom hun troede, at hun ville få overskud efter mødet, har hun oplevet det modsatte.

- For sætninger som f.eks. ”din tumor har den mest aggressive form af kræftceller man kan have” har sat sig i baghovedet i dag.

- Og så er det sgu svært at tage sværdet i hånd, rustningen på og gå i kamp med kræften så at sige. Og de her dage er der altså også nogle stykker af…, skriver hun i opslaget.

Kampgejsten er med egne ord ”lige sat på pause”.

- Jeg er træt. Jeg er overvældet over, hvor omfattende et program jeg rent faktisk skal igennem med medicin, der skal tages både før og efter kemo.

- Jeg er overvældet over den efterbehandling, jeg har udsigt til.

Du kan læse hele opslaget fra Mai Mercado herunder.

Det var under en ferie, at Mai Mercado mærkede en knude i sit bryst, og efter flere biopsier og en MR-scanning stod diagnosen desværre klart.

Mai Mercado beskrev det som "et kæmpe chok", og kort efter lægens besked valgte hun at sygemelde sig fra Folketinget.

Sponsoreret indhold