Nyheder5 timer siden

Efter kræftchok: Mai Mercado opereret

Nu er det konservative folketingsmedlem, Mai Mercado, blevet opereret for brystkræft, og det er gået godt, fortæller hun
Mai Mercado (K) udtaler sig efter et åbent samråd om opfølgning på TV 2-dokumentaren "Den Sorte Svane", på Christiansborg, fredag den 21. juni 2024. Samrådet er indkaldt af Retsudvalget.
Mai Mercado er nu blevet opereret for brystkræft, og operationen gik godt, fortæller hun til Ekstra Bladet.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Syg med kræft: Flere ulykker rammer Mai Mercados familie

Folketingspolitiker Mai Mercado er blevet opereret for brystkræft.

Det skete i går, fredag, og nu venter genoptræning og kemobehandling.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Operationen er gået godt. Jeg kom hjem samme dag, som også er kutyme. Nu venter lidt genoptræning, inden jeg til efteråret skal i gang med kemo, lyder det fra Mai Mercado.

Mai Mercado og hendes mand, Christopher Mercado, står skulder ved skulder i den svære tid, efter at hun har fået konstateret brystkræft.
Mai Mercado og hendes mand, Christopher Mercado, står skulder ved skulder i den svære tid, efter at hun har fået konstateret brystkræft.
 Foto: Martin Høien

Det var i sidste uge, at det konservative folketingsmedlem kunne fortælle, at hun havde fået konstateret brystkræft.

Under en ferie mærkede hun en knude i sit bryst, og efter flere biopsier og en MR-scanning stod diagnosen desværre klart.

Mai Mercado beskrev det som "et kæmpe chok", og kort efter lægens besked valgte hun at sygemelde sig fra Folketinget.

- Jeg kommer helt naturligt til at trække mig fra mine politiske opgaver i en periode fremover. Jeg bliver sygemeldt fra Folketinget. Man kan ikke være på deltid som politiker, og det er den rigtige beslutning for mig, skrev hun.

Mai Mercado har således pakket sit kontor ned på Christiansborg, og nu venter kemobehandlingen.

Sponsoreret indhold