Kendte3. oktober 2021

Mai Manniche raser efter skærpet tilsyn med mor: - INGEN kan lukke munden på os

Smykkedesigneren mener, der er tale om politisk chikane, når Styrelsen for Patientsikkerhed fører skærpet tilsyn med Vibeke Manniche
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tidligere søndag kom det frem, at den coronakritiske læge Vibeke Manniche er sat under skærpet tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Den konkrete begrundelse for det skærpede tilsyn fremgår ikke af Styrelsen for Patientsikkerheds registre.

Men ifølge hovedpersonen selv skyldes det, at hun har udskrevet attester, der fritager folk fra at blive coronatestet, selvom Vibeke Manniche ikke har autorisation til det.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/manniche.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Foto: Kaspar Wenstrup

- Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinjer for disse fritagelsesattester. Jeg handlede således i god tro. Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare, skriver hun på sin hjemmeside.

Nu reagerer Vibeke Manniches datter, smykkedesigner Mai Manniche, på nyheden.

Hun giver ikke meget for beslutningen om det skærpede tilsyn mod sin mor.

"Stop jer selv - det her er direkte til Ombudsmanden og alene politisk chikane (og super gode pressekliks....). Intet andet," indleder Mai Manniche et opslag på Instagram.

Ifølge smykkedesigneren er det skærpede tilsyn et desperat forsøg fra regeringen på at lukke munden på Vibeke Manniche, der er kendt for at være særdeles coronakritisk.

"Fra start har Regeringen og støttepartierne forsøgt at lukke munden på min mor."

"Alle forsøg har været sat ind ift. at få min mor stoppet med at fremlægge fakta, der fortæller sandheden og direkte underminerer Regeringens narrativ," skriver Mai Manniche.

"Hun har lavet få attester, der fritog personer fra Covid-19 test som de ikke tålte. Så de kunne være en del af samfundet og af livet. Enhver med en nogenlunde IQ kan se hvad der sker. Politisk chikane," skriver hun videre i opslaget.

Hun skriver desuden, at de nu vil anmelde sagen til Ombudsmanden.

"Der er derfor på ingen måde sat punktum og INGEN. Jeg gentager. INGEN. Kan lukke munden på min mor og mig - sandheden kommer altid frem," skriver Mai Manniche.

Sponsoreret indhold