Kendte3. oktober 2021

Vibeke Manniche under skærpet tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed skærper tilsyn med Vibeke Manniche, efter at hun har udskrevet coronaattester
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vibekemanniche.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Den coronakritiske læge Vibeke Manniche er sat under skærpet tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skriver både Jyllands-Posten og B.T. søndag på baggrund af styrelsens register.

- Det er styrelsens vurdering, at der er begrundet mistanke om, at læge Vibeke Manniche vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i autorisationsregisteret.

Den konkrete grund fremgår ikke. Men ifølge Vibeke Manniche skyldes det, at hun har udskrevet attester, der fritager borgere fra at blive testet for coronatest, uden at hun har haft autorisation til det.

- Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinjer for disse fritagelsesattester. Jeg handlede således i god tro. Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare, skriver hun på sin hjemmeside.

Det skærpede tilsyn varer normalt i et år. Men det kan blive forlænget.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil i den periode have en "skærpet opmærksomhed på personen" og dennes klagesager eller indberetninger. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Sponsoreret indhold