Kendte3. september 2019

"Mads & Monopolet": Ville invitere sin kiropraktor ud - nu er der nyt

Signe skrev i lørdags til ”Mads & Monopolet”, fordi hun ville vide, om hun kunne invitere sin søde kiropraktor ud. Nu er Signe kommet med en opfølgning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/122629962.jpg
 Foto: Kirsten Ellebæk/DR1

Kærlighedsdilemmaer er ofte på tapetet, når ”Mads & Monopolet” diskuterer alverdens emner lørdag formiddag.

Det samme gjorde sig også gældende lørdag, hvor monopolet bestod af Jonatan Spang, Hella Joof og Puk Damsgård.

Her havde Signe kontaktet monopolet. Hun ville vide, om hun kunne tillade sig at invitere sin søde mandlige kiropraktor ud - eller om det var for stalker-agtigt.

Monopolet tog dilemmaet op og blev enige om, at Signe skulle forfølge sin lille forelskelse. De foreslog, at hun skrev et brev til ham.

Nu har radioprogrammet på P4 fået svar fra Signe. Hun fortæller, at hun fulgte Monopolets råd:

- Jeg havde faktisk ikke alvorligt overvejet, at sende et fysisk (kæreste)brev. Men det giver rigtig god mening. Det er nu skrevet og lagt i kuvert, så jeg kan smide det i postkassen hos klinikken.

- Hvad har jeg egentligt at miste? Selv hvis han er optaget eller bare ikke interesseret i at rykke mere rundt i min krop, så er der vist aldrig nogen, der er blevet sure over at blive inviteret ud.

- Win-win, som man siger, skriver Signe i sit svar.

Vi krydser fingre og håber, at hun får et dejligt svar tilbage.

Sponsoreret indhold