Kendte20. januar 2023

Mads Mikkelsen i “Indiana Jones”: Spiller nazist

Danskeren er klar som ny superskurk overfor Harrison Ford som den evige helt
Mads Mikkelsen
Mads Mikkelsen spiller Jürgen Voller i “Indiana Jones and the Dial of Destiny”, der kommer til sommer.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen: Derfor er han altid skurk

Jürgen Voller – navnet oser af ondskab, når man er i “Indiana Jones”-universet, hvor helten, der endnu en gang spilles af Harrison Ford, 80, igen og igen har kæmpet mod tyske nazister.

Og selv om den kommende film, “Indiana Jones and the Dial of Destiny” foregår noget efter 2. Verdenskrig – faktisk helt fremme i 1969, så er der stadig nazister på spil – og det kan 57-årige Mads Mikkelsen på ondeste vis portrættere.

Harrison Ford
Det er femte gang, at 80-årige Harrison Ford spiller rollen som alletiders filmhelt og arkæolog, Indiana Jones.
 Foto: Ritzau Scanpix

I helt nye billeder fra filmen, der får premiere til sommer, kan man se nazistversionen af danskeren, som spiller en forsker, som har nogle mørke planer.

Den onde dansker

Det er ikke første gang, Mikkelsen spiller en ondskabsfuld satan i Hollywood. Seneste har han spillet Gellert Grindelwald i “Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore”, han har spillet kannibalen Hannibal Lecter i serien “Hannibal” – og han gjorde meget ondt på James Bond som skurken Le Chiffre i “Casino Royale” i 2006.

Mads Mikkelsen
Der er stadig nazister på spil i slutningen af 60’erne.
 Foto: Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold