Kendte17. september 2020

Mads Langers formue halveret

Den 36-årige sangskriver Mads Langer hæver enorme beløb i sit firma
https://imgix.seoghoer.dk/langer_1_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Sangeren Mads Langer hævede sidste år 400.000 kr. i løn om måneden.

Det viser regnskabet for hans anpartsselskab Freedom Is A State Of Mind.

Her stoppede festen ikke. Den 36-årige komponist besluttede, at tilværelsen i 2020 skulle forsødes med et udbytte på 1.050.000 kr.

Det var ikke noget problem, for der var og er masser af penge i Freedom Is A State Of Mind, der de seneste to år har haft en indtjening på næsten 7,9 mio. kr.

Med Mads Langers økonomiske dispositioner bliver formuen i Freedom Is A State Of Mind halveret.

Ved udgangen af 2018 var den over 3 mio. kr. Et år senere, den 31. december 2019, var formuen godt 1,5 mio. kr.

Heldigvis er der reserver i en anden pengetank i Mads Langer-pyramiden:

Mads Langer Holding ApS. havde ved udgangen af 2019 en formue på 3.047.900 kr. Det fristede Mads Langer så meget, at han besluttede at høste et udbytte på en rund million kroner, der blev udbetalt i år.

Mon ikke et samlet udbytte på over to mio. kr. hjælper Mads Langer til at overleve corona-krisen?

Mads Langer bor med sin hustru Julie i en villa i Valby. Han betalte 17 mio. kr. for ejendommen i 2018, og den er siden blevet renoveret.

Sponsoreret indhold