
Lykkelig Janni Ree deler billeder af barnebarnet: Femte gang blev det en pige

LÆS OGSÅ: Janni Ree og Linse i vodka-brag
Janni Ree har fået en lille pige blandt sine børnebørn.
Efter fire drenge har virkelighedens diva og den tidligere "Forsidefruer"-profil delt de første billeder af sit femte barnebarn, og denne gang er det altså en pige med navnet Isabella.
Janni skriver selv til billederne:
"Med stor stolthed og glæde kan jeg endelig dele et lille glimt af mit yngste barnebarn Isabella," som hun også kalder farmors pige og takker sønnen Victor Zenlev.

Det er netop hendes søn Victor, der sammen med Zara står bag familieforøgelsen.
Parret har allerede to sønner, og nu har de rundet trioen af med en datter.
Janni har i øvrigt både børnebørn fra sin søn og sin datter, men fælles for dem har indtil nu været kønnet. De har alle været drenge. To drenge til Victor og to drenge til datteren Nathalie Mathorne.
Men det er altså slut med total testosteron-dominans i børnebørn-flokken
Janni og sønnen Victor har i dag et tæt forhold, og han har tidligere mærket, hvordan mor betyder noget særligt. Da han fyldte 30, var det således Janni, der stod bag den store og lidt frække fødselsdagsfest.
Både Victor og Nathalie er i øvrigt børn af Janni og hendes eksmand, Kim Holmgaard Christensen.
