Kendte11. februar 2020

Luke Perry "glemt" i Oscar-show - her er forklaringen

Oscar-akademiet forklarer nu, hvorfor Luke Perry ikke blev nævnt i det faste "In Memoriam"-indslag i Oscar-showet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/oscar-lukeperry.jpg
 Foto: MEGA

På sociale medier påpegede mange fans, at bommerten ikke blev mindre af, at Luke Perry rent faktisk spillede med i en af de film, der i år var nomineret i kategorien "Bedste film" - nemlig "Once Upon a Time... in Hollywood".

Ifølge E! prøver Oscar-akademiet nu på at forklare, hvorfor Luke Perry blev udeladt i "In Memoriam"-indslaget, hvor Grammy-vinderen Billie Eilish sang en rørende version af The Beatles' "Yesterday".

- Akademiet modtager hundredvis af anmodninger om at inkludere kære familiemedlemmer og industrikolleger i Oscar-showets "In Memoriam"-segment, lyder det i en officiel udtalelse fra akademiet.

- En komité, der repræsenterer alle kategorier, vurderer listen og udvælger til den TV-transmitterede del, baseret på den begrænsede tilgængelige tid, lyder det yderligere.

Akademiets forklaring er altså, at det var ren og skær mangel på tid, der gjorde, at Luke Perry ikke blev nævnt.

Der henvises til oscar.com, hvor der er et galleri, hvor alle - heriblandt Luke Perry - nævnes.

Sponsoreret indhold