Fans raser efter Oscar-show: Luke Perry udeladt fra hyldest

Luke Perry blev udeladt ved nattens mindehøjtidlighed.

Luke Perry blev udeladt ved nattens mindehøjtidlighed.

Foto: MEGA

Hvert år hylder Oscar-uddelingen de mange skuespillere og filmfolk, der er gået bort i det forgangne år.

Men i år har segmentet fået flere fans af Luke Perry til at rase. 

Skuespilleren, der gik bort den 4. marts, var nemlig ikke at finde i "In Memoriam"-segmentet, hvor Billie Eilish sang en følelsesladet version af Beatles-hittet "Yesterday". 

Det er faldet flere fans for brystet, da Luke Perry rent faktisk spillede med i en af de film, der i år var nomineret i kategorien "Bedste film".

- Luke Perrys sidste film var "Once upon a time... In Hollywood". Manden var mere talentfuld end mange nuværende skuespilleres lillefinger, skriver en bruger på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet

- Luke Perry var ikke med i mindehøjtidligheden. Han var med i en af de mest nominerede film her til aften. Respektløst!, skriver en anden bruger på Twitter.

Du kan se Billie Eilish smukke udgave af "Yesterday" herunder

Luke Perry gik bort den 4. marts, efter han havde fået et slagtilfælde.

Han blev blot 52 år. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close