Kendte8. juni 2023

Louise Iuel Albinus: Det hele er tragisk

Varslingen om en ny auktion på Valdemars Slot sender Caroline Fleming og søsteren ud i endnu en stor krise
Louise Iuel Albinus er 44 år gammel.
Louise Iuel Albinus er 44 år gammel.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Der er ragnarok på Valdemars Slot.

I hvert fald på de indre linjer hvor de to kendissøstre Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus er dybt uenige om, hvad der skal ske med alle de historiske genstande, Valdemars Slot besidder.

Det skriver BILLED-BLADET, der har talt med den ene af de to - Louise Iuel Albinus - der også bliver kaldt Duddi.

Engang kunne de to ærkerivaler godt smile og stå sammen. Den tid er forbi.
Engang kunne de to ærkerivaler godt smile og stå sammen. Den tid er forbi.
 Foto: Aller Media DK

Konflikten er på sit højeste lige nu, fordi Caroline Flemings 19-årige søn, Alexander William Fleming, har tænkt sig at sælge yderligere ud af de antikke, historiske og meget betydningsfulde genstande fra Valdemars Slot.

Og det er han i sin gode ret til, fordi han lige nu ejer alt inventar.

- Hver en auktion, der har været, har været både grænseoverskridende, men også tragisk, fordi vi jo ikke har kunnet få oplyst, hvor de genstande, vi ikke har kunnet købe, er havnet. Nogle af tingene er røget ud over landets grænser, og det er jeg meget bange for kommer til at ske igen med de her gamle dokumenter, der har været en del af arkivet på Valdemars slot de sidste 400 år, forklarer en berørt Duddi til BILLED-BLADET.

Hun fortæller, det er kulturarv - og dermed dansk historie - som bare bliver solgt til folk, man ikke aner, hvem er.

Og det kan potentielt være udenlandske kunder, der trækker den danske historie væk fra egne grænser.

LÆS OGSÅ: I dag sker det: Sælger indboet fra Valdemars Slot

En situation, der gør Duddi endnu mere ked af det.

- Jeg forstår, at min nevø har ret til at sælge dem. Jeg er bare utrolig ked af ikke på noget tidspunkt at være blevet spurgt, om vi vil erhverve det tilbage. Fordi hvis det er kroner og ører det drejer sig om, skal man selvfølgelig betale, siger Duddi, der ikke kan komme på en forklaring på, hvorfor hun ikke er blevet spurgt, før de er kommet på auktion, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Hun har også en bøn til folk, hvis de har tænkt sig at tage med til auktionen, der finder sted den 14. juni hos Bruun Rasmussen i København.

Nemlig at hvis hende og hendes mand, Nikolaj Albinus, byder på noget, må folk gerne lade være med at byde over, så de kan beholde de genstande, der har levet i flere generationer.

Louise Iuel Albinus og Nikolaj Albinus blev gift i 2009.
Louise Iuel Albinus og Nikolaj Albinus blev gift i 2009.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Læser du historien her frisk fra fad, får du lige en kort opsummering af, hvad striden går ud på:

Derfor er der kaos

Da lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff døde i januar 2017, stod den dengang 12-årige Alexander Fleming som arving af det gældsplagede slot.

I 2019 fortalte lensbaronens yngste datter Louise “Duddi” Iuel Albinus så, at familien var enige om, at det var bedst, at hun og storesøster Caroline overtog slottet.

Caroline og Louise ejede hver 50 procent, Louise blev direktør og hendes mand Nikolaj Albinus overtog formandsposten i bestyrelsen.

For Caroline mistænkte angiveligt “Duddi” og manden for at bruge selskabets finanser til privatforbrug.

Og da eksbaronessen Fleming nægtede at underskrive regnskaberne, sendte hun dermed Valdemars Slot Gods A/S til tvangsopløsning.

Sønnike Alexander arvede ganske vist ikke den økonomiske ruin på Tåsinge, men han stod stadig til at arve alle de historiske møbler og andet løsøre.

Det hentede 15 flyttebiler med Caroline i spidsen fra slottet og kørte direkte til auktionshuset Bruun Rasmussen, hvor de første læs forleden over flere dage blev solgt for over 10 millioner kroner.

De to søstre kommunikerer nu ifølge Fyns Amts Avis kun via deres advokater.

Sponsoreret indhold