Lotte Friis inden bryllup: Det har været hårdt

- Vi syntes jo, vi havde skåret ind til benet til vores middag. Vi havde kun de allernærmeste, så det er selvfølgelig ikke sjovt, siger Lotte Friis, 32, som har måttet skære gæster fra til den store dag.

- Vi syntes jo, vi havde skåret ind til benet til vores middag. Vi havde kun de allernærmeste, så det er selvfølgelig ikke sjovt, siger Lotte Friis, 32, som har måttet skære gæster fra til den store dag.

(Foto: Lars Aarø)

Lørdag den 17. oktober siger Lotte Friis, 32, og hendes otte år yngre kæreste, Christoffer Schnack Ringø, endelig ja til hinanden i Egebæksvang Kirke i Espergærde nord for København.

- Jeg er vanvittigt spændt! Det er pludselig lige om lidt, siger den tidligere svømmestjerne til SE og HØR ugen før den store dag.

Det har dog ikke været uden udfordringer for parret at skulle planlægge bryllup i en tid med coronavirus og restriktioner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nu sker det endelig!
Den tidligere bassindronning bliver 17. oktober gift med sin bedre halvdel, Christoffer Schnack Ringø, 24. (Foto: Claus Fisker)

- Vi er blevet nødt til at “af-invitere” nogle stykker. Vi var ikke så mange flere end forsamlingsforbuddet på 50, men der var lige nogle stykker, siger radioværten, der derfor må undvære 14 gæster.

- Vi har været heldige, at en håndfuld af de gæster, vi havde inviteret, selv har valgt at trække sig, fordi de enten er lidt usikre på situationen eller er i kontakt med mange mennesker på daglig basis og ikke vil udsætte os og resten af vores gæster for den eventuelle smitterisiko.

Så vi har ikke selv skullet “af-invitere” så mange. Men det har stadig været hårdt at skulle fravælge nogle gæster, siger ekssvømmestjernen.

På kompromis

Parret skulle oprindeligt have sagt ja til hinanden den 27. juni i år, men pga. coronapandemien valgte de at rykke den store dag fire måneder frem – hvor virussen blussede op med nye restriktioner til følge.

- Vi vælger at afholde det, fordi vi simpelt hen ikke har energi, økonomisk råderum og overskud til at skulle rykke det igen for at få det drømmebryllup, vi gerne vil have.

Så vi er gået på kompromis med nogle ting for at fastholde en dato – men nu syntes vi bare ikke, vi ville vente længere med at blive gift, lyder det fra gifteklare Friis.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close