Kendte16. november 2019

L.O.C.’s store passion: Har parfume for kæmpebeløb

Den 40-årige stjerne L.O.C. har dufte for 150.000 kr.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/l.o.c_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Vi kender L.O.C. som hårdkogt rapper – men bag facaden gemmer der sig en mand med en stor passion for parfume.

Det afslørede rapperen forleden i Jacob Riisings talkshow ”Riising Late Night”.

– Jeg har vel en 20-30 stykker tilbage nu, sagde L.O.C., som har haft en stor samling.

– Som var skidebesværlig, når jeg skulle flytte. Det der bobleplast – og så bære sådan 150.000 kr. i parfumer ud i en bil, tilføjede rapperen med et grin.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-24487.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

En god parfume kan få smilet frem hos L.O.C. (Foto: Thomas Laursen)

– Du har for 150.000 kr. parfume? spurgte Jacob Riising.

– De gode parfumer er jo lidt dyre, lød svaret fra L.O.C.

Fascinationen har bl.a. gjort, at hitmageren flere gange har besøgt den sydfranske by Grasse, som er kendt som ”parfumens hovedstad”.

Samtidig har han engang ledt over alt i Europa efter en specifik parfume, som han en dag fandt tilfældigt i et supermarked i Berlin.

– Den har åbenbart stået der siden lige efter krigen eller et eller andet. Hun giver mig den til en favorabel pris, og jeg skynder mig hen til min bedre halvdel: ”Ja, vi skal ikke ud at spise i aften.” Jeg skal tilbage på hotellet og tage et bad med en parfumefri sæbe og prøve den på, gengav stjernen, som desværre blev slemt skuffet over duften.

Sponsoreret indhold