Kendte4. august 2021

Lise Rønne tavs om "Vild med dans"- afsløring: - Ingen kommentarer til mit efterår

Bogormen og ”X Factor”-værten er hemmelighedsfuld omkring sine planer for deltagelsen i danseprogrammet om halvanden måneds tid
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

September nærmer sig med hastige skridt, så mon ikke 42-årige Lise Rønne allerede er i gang med at kridte danseskoene – eller i hvert fald som minimum begyndt at forberede sig på at skulle svinges rundt af selveste Silas Holst, når ”Vild med dans” blænder op for 18. sæson.

I forrige uge kunne SE og HØR afsløre, at et af de absolut største navne i den kommende ”Vild med dans ”-runde bliver den garvede tv-værtinde.

Men selv er Lise Rønne ikke meget for at snakke om sine danseplaner.

- Vi er jo nogen, der glæder os rigtig meget til efteråret, når du skal være med i noget spændende på TV2, lyder det indledende fra SE og HØR, da vi møder Lise Rønne på den røde løber ved premieren på Karen Blixen-filmen ”Pagten” i Imperial tirsdag aften.

- Nåååå, svarer Rønne først med en grin, før hun svarer på rygterne:

- Jeg har ingen kommentarer til mit efterår.

- Så vi kommer ikke til at se dig på skærmen lige om lidt igen, for eksempel i et danseprogram?

- Jeg har simpelthen ingen kommentarer, griner Lise Rønne igen, før hun tilføjer:

- Ej, hvor er jeg kedelig, hva?

Stor Blixen-fan

Lise Rønne var efterfølgende enig i, at det nok ikke ville falde i god jord hos produktionen, hvis hun talte over sig om eventuel deltagelse i danseprogrammet.

Den solbrune skærmtrold glædede sig til at kravle ind i biografmørket for at se Bille Augusts "Pagten". Især fordi hun er stor fan af Karen Blixens forfatterskab.

- Jeg er stor fan af Karen Blixen - både som feminist og litteraturelsker. Er man bare én af delene, så synes man, hun er rigtig fed.

Sommerferien har været god for den travle tv-vært, som også er deltidsstuderende på litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.

- Jeg har haft den fedeste sommer. Jeg har været i autocamper med min familie i et par uger i Sverige, og det har været vidunderligt. En kæmpe frihedsfølelse.

Sponsoreret indhold