Lise og Silas løfter sløret for finale-detaljer

Årets ”Vild med dans” lakker mod enden. Og vi er nu kun nede på tre par.

De tre par er Jimilian og Asta, Pernille og Morten og så er Lise Rønne og Silas Holst også finaleklar.

Sidstnævnte par scorede næstbedst karakter fra dommerne i semifinalen, og nu løfter de lidt af sløret for, hvad seerne kan se frem til i finalen.

- Nu tænker jeg, det er fri leg, og nu skal vi bare have det sjovt. Finaleugen plejer at være den sjoveste uge, der er. For det er sindssygt hyggeligt, og man ved, at legen slutter på fredag, uanset hvordan det går, lyder det fra parret.

Selvom de selvfølgelig ikke må fortælle, hvad der kommer til at ske på dansegulvet i finalen, ville Silas Holst alligevel give lidt til danskerne.

- Vi skal jo lave en freestyle, og det, synes jeg selv, er enormt smukt. Jeg så en dansevideo for nogle år siden, som jeg synes er noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set. Den viste jeg til Lise, og den tændte hun på, og det skal vi. Det er til en af Lises yndlingssange, som også er en af mine. Det er et ret perfekt punktum, slutter Silas Holst.

Og lige præcis et punktum skal sættes i næste uge. Men ikke bare for Silas og Lise som dansepar i ”Vild med dans”. For det bliver nemlig også sidste gang, at vi ser Silas blandt de professionelle dansere i det populære Tv-program.  

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close