Kendte17. april 2023

Lisbeth Østergaard jubler: Huset er solgt

Efter godt seks måneder på markedet, har influencer Lisbeth Østergaard og gemalen omsider solgt deres villa på Amager
Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen
Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen har god grund til at smile stort. Parret har endelig fået solgt villaen på Amager.
 Foto: Jesper Sunesen

Det er ikke mange dage siden, Lisbeth Østergaard og hendes husbond Ralf Christensen chokerede alt og alle med meldingen om, at de ville rykke teltpælene på Amager op for at sætte dem ned i Aalborg.

Dengang var huset på Amager endnu ikke solgt, men det er det nu, afslører den tidligere tv-vært på Instagram.

- Til alle der har spurgt, om vi har solgt vores nuværende hus…. JA! Ja det har vi, skriver hun til en række billeder, hvor hun og Ralf skåler i champagne.

mæglerens hjemmeside står der da også nu, at købsaftalen er underskrevet.

Der er da også 13 millioner gode grunde til at poppe champagnen – i hvert fald hvis det er lykkedes parret at sælge til den ønskede pris.

På prisskiltet stod der således 13.250.000 kroner for den 177 kvadratmeter store villa fra 1950.

Familien flyttede ind i den tre etager store rødstensvilla i 2016 – dengang gav de ifølge Tinglysningen kun fem millioner kroner for huset.

Siden har de gennemrenoveret hele herligheden, men mon ikke de alligevel går derfra med et par millioner kroner ekstra på lommen?

I fredags afslørede influenceren som tidligere nævnt, at parret allerede har købt et nyt hus i Aalborg – tættere på begges familier.

Det har de betalt 6.195.000 kroner for – en lidt anden pris end den, de selv har forlangt for Amager-villaen.

I opslaget forudser Lisbeth allerede, at dagen, hvor de kører væk fra Amager i flyttebilen, bliver en af de mere hårde.

- Det bliver bestemt ikke nemt den dag flyttebilen triller ned ad vejen, men vi tror stadig på, at det er det helt rigtige vi har gang i.

Sponsoreret indhold