Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen sætter huset til salg: Så meget skal de have for det

Det kan være svært at forstå, at Lisbeth Østergaard og familien vil sælge deres hus på Amager, når man kigger salgsbillederne igennem.
Men ikke desto mindre er det netop, hvad tv-værten og hendes mand Ralf Christensen nu vil gøre. Og står det til dem, kan de få en stor pose penge ud af salget.
Huset, der ligger tæt på Amager Strandpark, er nemlig sat til salg hos ejendomsmægler MMLiving for 13.250.000 kroner.
Lisbeth Østergaard og hendes husbond Ralf Christensen overtog ifølge Tinglysning huset i 2016. Dengang gav de kun fem millioner for boligen.

Siden da har boligen dog fået noget af en overhaling i form af renovering, ligesom der er kommet en tilbygning, der har givet parret og deres to drenge ekstra kvadratmeter at boltre sig på.
Vemodig afsked
Lisbeth Østergaard fortæller til Ekstra Bladet, at familien ikke har en plan klar, hvis huset ryger hurtigt - og faktisk ved de ikke en gang, om de kan komme af med huset i de her tider, lyder det fra tv-værten.
Men hun forsikrer, at salget er ganske udramatisk.
- Der er ikke noget drama, og vi skal alle sammen flytte videre til det samme hus - eller hvad det nu ender med at blive. Så der er ikke noget der, siger tv-værten.
Og det er da også lidt vemodigt afslører Lisbeth Østergaard overfor mediet. Hun beskriver nemlig vejen, som en af dem man husker fra sin barndom, hvor man kunne lege udenfor og føle sig tryg.
Sådan bor Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen