Kendte3. april 2021

Lisbet Dahl lettet og lykkelig: Jeg kneb en tåre

Dahl fik våde øjne, da hun modtog beskeden om, at Cirkusrevyen må spille igen til sommer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lisbet.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Endelig sker det!

Sommeren på Bakken i Klampenborg bliver fyldt med gode grin og pragtfulde parodier.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dahl_2.png
 (Foto: Henrik Petit)

Når Cirkusrevyen fra 6. maj slår dørene op, er det med Lisbet Dahl, Niels Olsen, 61, Ulf Pilgaard, 80, Niels Ellegaard, 59, Henrik Lykkegaard, 56, og Merete Mærkedahl, 39, på holdet. (Foto: Henrik Petit)

For når coronarestriktionerne bliver lempet, kan Cirkusrevyen se frem til at byde publikum velkommen fra 6. maj.

Efter et helt år i uvished og med et totalt tomt telt var beskeden om genåbningen af kulturlivet en kæmpe stor lettelse for Danmarks revydronning Lisbet Dahl.

– Pyha, det er dejligt.

Jeg fik tårer i øjnene, da vi fik at vide, at nu får vi lov til at spille, så det har påvirket mig mere, end jeg har været klar over, siger Lisbet Dahl til SE og HØR.

I 2021 medvirker hun i Cirkusrevyen for 34. gang, heraf som instruktør i 30 sæsoner.

– Det er jo en del af mit liv. Det bliver bare så skønt at komme på scenen, siger Lisbet med et smil.

Corona på scenen

I revynumrene tager Dahl og co. coronaen under satirisk behandling.

– Corona har det seneste år påvirket vores alle sammens liv, så selvfølgelig kommer flere af vores numre til at handle om det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lisbet_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Anelserne har været bange – og mange.
Men nu lysner det – også for revyfolket og Lisbets hjertebarn. (Foto: Martin Høien)

Det bliver emner som masker, pinde i halsen, pinde i næsen, bange bedsteforældre. Det er det, der ligger på bordet, men hvordan det kommer med, det ved jeg ikke, fortæller Lisbet.

Sammen med resten af årets revyhold er hun godt i gang med forberedelserne og glæder sig til gensynet med publikum.

– Vi har alle sammen sindssygt meget brug for at komme væk hjemmefra og komme ud og grine!

Sponsoreret indhold