Kendte12. august 2023

Line Hoffmeyer afslører: Vil helst knalde om dagen

I DR-podcasten "Fantasier" fortæller Line Hoffmeyer om sit forhold til sex, og om hvordan hun foretrækker lagengymnastik i dagstimerne
Line Hoffemeyer danner par med komikeren Lasse Rimmer. 
Line Hoffemeyer danner par med komikeren Lasse Rimmer.
 Foto: Hanne Juul

DR-podcasten "Fantasier" er et program, hvor kendte danskere deler ud af deres sexlyster og fantasier i håb om at aftabuisere emnet.

I denne uge har programmet besøg af influenceren Line Hoffmeyer, og her afslører hun blandt andet, hvilke kendte personer hun gerne ville hive med i kanen.

Influenceren røber også, hvornår på dagen hun foretrækker at knalde. Hun er nemlig ikke særlig meget til "gå i seng-sex", som hun beskriver det.

- Jeg vil meget gerne om dagen. Jeg hader sådan noget ’gå i seng-sex’, siger Line Hoffmeyer og uddyber:

- Eller nej, jeg hader det ikke. Men jeg foretrækker det klart om dagen. Det der 'gå i seng-sex', der er mit hoved allerede sådan ’nu skal jeg sove', og så skal vi ikke til at bøvle med det.

Line Hoffmeyer, der bor sammen med sin kæreste, komikeren Lasse Rimmer, fortæller derudover, at det for det meste er på hendes opfordring, når der sker ting og sager i soveværelset.

Frem og tilbage

Parret mødte hinanden tilbage i 2015, og siden da har de været fra hinanden og tilbage igen flere gange.

Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer sagde ja til hinanden i 2019, men i 2021 annoncerede parret, at de skulle skilles.

Herefter fandt de kortvarigt sammen, og gik igen fra hinanden.

Men i december 2022 fandt parret melodien igen, og over sommeren er parret flyttet sammen i komikerens hus i Karlslunde.

Sponsoreret indhold