Leths største ønske: Vil dø som Marlon Brando

Jørgen Leth, 83, drømmer om en lykkelig og fredfyldt død lig med den mafialederen Don Corleone fik i filmen “The Godfather”.

Jørgen Leth, 83, drømmer om en lykkelig og fredfyldt død lig med den mafialederen Don Corleone fik i filmen “The Godfather”.

Foto: Dan Mariegaard

Han har udgivet over 40 dokumentar- og spillefilm, han har skrevet digtsamlinger, kommenteret cykling og med en dåbsattest, der siger år 1937, har han set hele verden gå fra sort-hvid til farver.

83-årige Jørgen Leth har oplevet lidt af hvert. Men er der noget, han mangler at prøve?

Artiklen fortsætter under billedet ...

Marlon Brando spillede Don Corleone i “The Godfather” fra 1972. Han vandt en Oscar for rollen – men nægtede af modtage den i protest over USA’s behandling af det indianske folk. (Foto: MEGA)

- Det er et svært spørgsmål. Jeg ved ikke, hvad jeg mangler. På den måde er jeg mæt nok. Jeg kunne godt tænke mig at have en rolig afslutning som Marlon Brando i “The Godfather”. Jeg kan godt lide den måde, han dør på, siger Jørgen Leth til SE og HØR og henviser til Francis Ford Coppolas film fra 1972, hvor Hollywoodstjernen Marlon Brando spiller mafialederen Don Corleone.

- Han er i en appelsinhave sammen med sit barnebarn, og så falder han om. Det er en meget lykkelig død, han oplever der. Men jeg tænker ikke så meget på at dø. Det må jeg sige. Jeg er mere interesseret i at lave min næste film, fortæller Leth.

Går sig tilbage til livet

At Jørgen mest af alt tænker på sin næste film, er meget rammende for den fremdrift, der hersker i hans liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den erfarne filmmand er aktuel med dokumentarfilmen “I Walk”, som er et filmisk testamente, et dokumentarisk billeddigt. (Foto: Kaspar Wenstrup)

SE og HØR møder filmmanden til forpremiere på hans nye dokumentarfilm “I Walk”, der handler om, hvordan Leth er kommet videre efter den kæmpe krise, han oplevede i 2010, hvor hans hus på Haiti helt bogstaveligt talt faldt sammen om ørerne på ham, da et kraftigt jordskælv ramte øen i Caribien.

Efter jordskælvet skete der noget med Jørgen Leths gang. Han blev dårligt gående.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jørgen Leth har filmet sin nye dokumentar med sin mobiltelefon. (Foto: Sigrid Jonsson Dyekjær/Jørgen Leth)

- At jeg får problemer med min gang, det er et ydre symbol på, at jeg er gået i stå. Og så begynder jeg at øve mig på at komme videre ved at øve mig i at gå. Det er sådan, mit liv har taget form symbolsk, at jeg skal videre, jeg skal gå. Man skal overvinde vanskeligheder, man skal videre i livet. Det har jeg aldrig været i tvivl om, fortæller han.

Bange for Haiti

For to år siden blev Jørgen Leth opereret i hjernen, hvor lægerne drænede væskeansamlinger, der påvirkede hans balanceevne. Operationen har gjort, at han i dag har meget nemmere ved at gå.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I 1991 flyttede Jørgen Leth til Haiti. Her er han fotograferet i sit hus året efter. (Foto: Ritzau Scanpix)

For tiden bor Jørgen Leth midlertidigt i Danmark hos sin søn Asger, men han længes efter Haiti, hvor han har levet i omkring 30 år.

- Jeg er stadigvæk bosiddende i Haiti, også formelt. Jeg savner Haiti, men det er svært at være derovre i coronatider. Jeg var derovre i vinter, som jeg plejer, sammen med min søn Asger. Men vi besluttede at tage derfra, for vi var begge to bange for, at hospitalsvæsenet ikke var godt nok, fortæller Jørgen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Filmmanden har siden han stod midt i jordskælvet på Haiti for 10 år siden haft problemer med sin gang. Det går heldigvis bedre, men han er ofte bange for at falde. (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Jeg elsker Haiti, så jeg vil gerne dertil. Jeg ved ikke, hvad jeg gør det næste års tid. Jeg kan ikke sige lige nu, at jeg flytter permanent til Danmark, men det er én af de muligheder, jeg overvejer. Jeg har masser at lave herhjemme, siger Jørgen, der har skabt sin egen filmskole med navnet Ecole de Leth, som har til huse på kunstmuseet Arken i Ishøj.

– Den fylder mig meget med aktivitet lige nu. Jeg er derude hver dag. Jeg taler med de unge, begavede elever. Det er meget inspirerende for mig, fortæller han.

Tættere på familien

Med årene betyder det mere og mere for Jørgen Leth, at han er tæt på sine børn, Karoline, Asger, Kristian og Thomas, samt resten af den store familie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Jørgen har et nært og kærligt forhold til sine børn – her med Karoline Leth, 56, og Asger Leth 50. (Foto: Birger Storm)

- Jeg er meget knyttet til min familie – mine fire børn, børnebørn, og tre oldebørn. Det er ikke sådan, at jeg ser dem hver dag, men jeg vil gerne være tættere på dem. Det er én af de ting, som følger med alderen, at jeg kan savne dem, og jeg vil gerne være der for dem. Det er klart, siger han.

Dokumentarfilmen “I Walk” kan ses i biograferne netop nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close