Kendte1. marts 2024 (opd. 1. marts 2024)

Lene Beier måtte sælge drømmehuset: Her er prisen

For at forfølge deres drøm måtte Lene Beier sælge boligen. Men med prisen er der bestemt noget at forfølge drømmen med
Lene Beier måtte acceptere noget af et prisnedslag for at sælge huset. 
Lene Beier måtte acceptere noget af et prisnedslag for at sælge huset.
 Foto: GREGERS OVERVAD

Det virkede bestemt ikke til at være med deres gode vilje.

Men i jagten på drømmen måtte de vinke farvel til drømmehuset.

– I skal vide, at hvis vi kunne beholde huset OG forfølge vores drøm om at drive et lille hotel i Alperne, så lejede vi gerne ud i stedet for at sælge. Men vi kan ikke både blæse og have mel i munden! Og vi har elsket at bo her.

Sådan lød det fra Lene Beier, da hun 1. februar afslørede, at huset var blevet solgt.

Lene Beier og manden Anders købte huset i Dragør tilbage i 2016.

Dengang betalte de 4,2 millioner kroner for villaen.

Parcelhuset var dengang i en noget anden forfatning, og parret gav det den helt store renoveringstur.

En renovering danskerne kunne følge i programmet ”Beier bygger”.

Beier-familien satte deres hus til salg i sommeren 2023, og her lød den ønskede pris på 14.995.000 kroner. Men allerede efter 14 dage på markedet, måtte de sænke prisen.

Men familien lykkedes stadig ikke med at sælge deres drømmehus.

Derfor var endnu et prishug en nødvendighed, og i september var det til salg for 12,8 millioner kroner.

Nu lykkedes det så endelig parret at sælge huset.

Men heller ikke denne gang fik de, hvad de bad om.

Lene Beier og Anders Beier endte i stedet med at sælge drømmehuset for 12.050.000 kroner.

Det fremgår af Tinglysningen.

Det kan godt være, at parret næsten fik millioner mindre, end de ønskede.

Men nu kan de for alvor jagten drømmen om et hotel i Østrig.

Boligjagten er i hvert fald sat ind!

Forleden udsendte Lene Beier en efterlysning af at et sted, hvor familien kunne udleve drømmen.

Sponsoreret indhold